Mary redder børnene

Tvillingerne Vincent og Josephine, otte, trives på Tranegårdskolen i Hellerup, efter at der – med Marys hjælp – er kommet styr på den vold og mobning, som tidligere plagede børnene.

Tvillingerne Vincent og Josephine, otte, trives på Tranegårdskolen i Hellerup, efter at der – med Marys hjælp – er kommet styr på den vold og mobning, som tidligere plagede børnene.

(Foto: Martin Høien)

Hertil og ikke længere!

En bjørnemor med unger er noget af det farligste i naturen, og kronprinsesse Mary er heller ikke til at spøge med, når de otteårige tvillinger Vincent og Josephine kommer i problemer.

I begyndelsen af året kom det frem, at der på de royale rollingers skole – Tranegårdskolen i Hellerup – var problemer med både mobning og vold.

Blandt andet blev flere elever trådt på halsen, mens de lå ned, et barn blev sparket så hårdt, at ribbenene efterfølgende måtte undersøges, og en elev havde kniv med i skole.

En gruppe frustrerede forældre slog alarm, men nu er alt under kontrol, fortalte Mary til SE og HØR, da hun forleden besøgte en skole på Østerbro for at tale om netop mobning.

– Der er taget godt hånd om det. De arbejder også med Fri for Mobberi på Tranegårdskolen, og vores børn trives godt derude, lød det bestemt fra den kommende dronning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nååårh! De smås antimobbehelt fik krammere dagen lang. (Foto: Hanne Juul)

Marys ideer

Fri for Mobberi-kampagnen er Mary Fondens eget pædagogiske antimobbeprogram, som skal styrke børns fællesskaber og dermed forebygge mobning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tommelfingeren vendte opad, da rapgruppen HipSomHap spillede op for både Mary og 200 glade børn fra 0. til 3. klasse på Vibenshus Skole i København.

Tommelfingeren vendte opad, da rapgruppen HipSomHap spillede op for både Mary og 200 glade børn fra 0. til 3. klasse på Vibenshus Skole i København. (Foto: Hanne Juul)

Det er dermed mors ideer, der – ifølge kronprinsessen selv – har fået styr på det tidligere så betændte miljø omkring de royale børns skole.

Mary Fondens antimobbeprogram er i dag udbredt til halvdelen af Danmarks børnehaver og til mere end 40 procent af landets indskolinger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Escape-knappen, siger du ... Hvor sidder den? Mary fik computerundervisning af de små. (Foto: Hanne Juul)

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close