Joachim kapper alle bånd

Joachim, 50, og familien har sagt farvel til Danmark, og det er bedst, hvis de ikke kommer tilbage til kongeriget, lyder en ekspertvurdering.

Joachim, 50, og familien har sagt farvel til Danmark, og det er bedst, hvis de ikke kommer tilbage til kongeriget, lyder en ekspertvurdering.

(Foto: Hanne Juul)

Au revoir!

Det bliver et farvel og ikke på gensyn, når prins Joachim og familien først har fået fødderne på fransk jord.

Det er ikke alene den bedste løsning for den tidligere landmand selv, men også for dronningen samt kronprins Frederik.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hele familien samlet til Joachims 50-års fødselsdag. Prins Nikolai, 19, og prins Felix, 17, bliver hjemme i Danmark, mens syvårige prinsesse Athena og prins Henrik, 10, naturligvis skal med mor og far til udlandet. (Foto: Hanne Juul)

Sådan lyder analysen fra forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen, som ikke er i tvivl om, at prins Joachim skal blive uden for Danmarks grænser.

– Det vil være bedst for ham selv og det danske kongehus – og her tænker jeg på forholdet mellem dronningen, Frederik og Joachim.

– Der er ikke noget, der binder ham til Danmark, og der er ingen tvivl om, at der er et dårligt forhold mellem Joachim og kronprinsen.

– Jeg er sikker på, at Joachim vil gøre, hvad han kan, for at blive væk fra Danmark, lyder den klare besked fra Søren Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kronprins Frederik og prins Joachim

Au revoir, bror ... Lige siden Joachim blev skilt fra Alexandra, har forholdet mellem de to pseudotvillinger skrantet, har lillebror selv fortalt i bogen "Frederik – kronprins af Danmark" fra 2008. (Foto: Dan Mariegaard)

Undgår hinanden

Meget tyder da også på, at de to brødre ikke ligefrem kommer til at savne hinanden, hvis Joachim bosætter sig permanent i udlandet.

Efter en tæt barndom har de i de senere år ikke set meget til hinanden – således  heller ikke denne sommer, hvor end ikke dronningens traditionsrige familiekomsammen kunne lokke Joachim til Gråsten – hvor Frederik hyggede med familien og kortvarigt Margrethe.

Og selv ikke da de to brødre plus familie i juli ferierede i deres andet hjemland, Frankrig – Mary og Frederik på Château de Cayx, mens Joachim og Marie huserede i Sydfrankrig – mødtes de to royale familier.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Farvel, knægt! På Gråsten glimrede Joachim atter ved sit fravær, og også fremover må dronning Margrethe, 79, skue langt efter sin yngste søn. (Foto: Lars H. Laursen)

– Det mønster har vi set ved flere lejligheder. Mest markant da Joachim ikke ville komme til sin brors 50-års fødselsdag (i 2018, red.). En barnagtig opførsel, siger Søren Jakobsen, som også fremhæver Joachims flytning til og militæruddannelse i Paris:

– Der kommer nok en jul, hvor de ser hinanden, men det bliver endnu mindre nu på grund af distancen, men også fordi det er en krævende uddannelse, Joachim skal igennem.

Hele fortællingen om, at han kan klare sine protektioner i Danmark, det er jo det rene spin.

Flugt fra Danmark

Da prins Joachim flyttede fra sønderjyske Schackenborg til København i 2014, var kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen hurtig til at kalde det en "faneflugt", og med skiftet til Paris er han igen på banen.    

– Der er et element af flugt i det. En flugt fra alt det, der ikke har fungeret her i landet. Men det kan jo være hensigtsmæssigt at flygte.

– Den store afstand kunne måske gøre forholdet til kronprinsen og dronningen mindre kompliceret, lyder det fra historikeren. 

Det første år i Paris følger prins Joachim Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse, og når han står med eksamensbeviset i hånden, burde han ikke kigge tilbage mod Danmark, lyder det.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Fremad, march! Fra september skal prins Joachim følge Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse i Paris.

Fremad, march! Fra september skal prins Joachim følge Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse i Paris. (Foto: Mikael Rieck)

Og kollegaen Jakobsen er enig. 

– Han kan undersøge jobmuligheder i f.eks. FN eller NATO.

Joachim er nødt til at finde sig et andet operationsområde, hvis han vil have en tilværelse med indhold i.

– Enten skal han være overflødig, og det er jo ikke værdigt, eller også skal han skabe sig sin egen karriere, og det er klart det sidste, han har besluttet.

Det kan man kun respektere ham for, at han gør som 50-årig. Det er nu, det skal ske, siger Søren Jakobsen. 

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close