Kongelige29. januar 2020

Frederik og Mary er smuttet fra børnene: Alene i sneen

Mor og far passer pligter hjemme i Danmark, så nu er det royale firkløver helt alene i De Schweiziske Alper i Verbier. Og det er på tide, siger ekspert.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprinsparrets_boern_mho_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Kronprinsparrets fire kongelige børn, Christian, Isabella, Vincent og Josephine er for første gang alene hjemme i deres skihytte i Schweiz.

I denne uge er både kronprins Frederik og kronprinsesse Mary således i København på arbejde – og det efterlader børnene i Verbier – kun dækket op af barnepige og sikkerhedsvagter.

Og hvis man spørger kongehusekspert Søren Jakobsen, er det faktisk på høje tid, at børnene står på egne ben.

– Der er gået sådan lidt curlingforældre i den for Frederik og Mary, og børnene har jo slet ikke været alene dernede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprinsparrets_boern_mho_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Frederik, 51, og Mary, 47, stillede i begyndelsen af året op til pressefotografering i Verbier med hele familien. Nu har det royale ægtepar dog forladt De Schweiziske Alper og deres børn. Pligterne i Danmark kalder. (Foto: Martin Høien)

Viser modenhed

Det er vigtigt, at de modnes og lærer at stå på egne ben. Husk på, at det kun er prins Christian, hvis job er givet på forhånd.

De andre tre skal lære at begå sig alene i internationale miljøer, siger Jakobsen.

Han roser de to ældste, 14-årige Christian og 12-årige Isabella, for rent faktisk at virke modne.

– De virker allerede meget velformulerede, og de kan sagtens stå på egne ben. Det er også derfor, at det er på høje tid, at kronprinsparret lader dem være alene, forklarer han.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprinsparrets_boern_mho_4.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Der er idyllisk i sneparadiset i Verbier, hvor de fire kronprinsbørn lige nu boltrer sig uden mor og far. (Foto: Martin Høien)

Hvis man skal forstå, kronprins Frederiks meget nære forhold til sine børn – og hvorfor han måske har tøvet med at "forlade" dem – skal man kigge i historiebøgerne.

Da Frederik var barn, blev han sendt af sted på streng kostskole med sin bror, prins Joachim uden opsyn fra Margrethe og Henrik.

– Det var jo prins Henriks idé, at de skulle på en fransk kostskole, og at de skulle lære at stå på egne ben.

– Det er jo nok det, Frederik har villet undgå med sine børn. Frederik og Joachim blev jo bare barsk "dumpet af" – lidt hårdt sagt – i Frankrig, og derfor vil han gerne undgå at gøre det samme.

Men jeg synes, at man skulle have fundet en middelvej. De skal lade dem udvikle sig uden så meget omsvøb, siger Søren Jakobsen.

FREMTIDEN I FOKUS

Det har vidt og bredt undret, at Frederik og Mary netop valgte at rykke børnene til De Schweiziske Alper.

De går på den internationale skole Lemania-Verbier, men da SE og HØR talte med kronprinsfamilien på en alpetop i begyndelsen af januar, stod det klart, at børnene glædede sig mest til at kunne stå på ski hele vinteren.

kronprinsen: Kritikken gør indtryk

Kronprins Frederik kommenterede i sidste uge endelig kritikken af, at han sammen med Mary har købt og udlejet en skihytte i Verbier gennem mange år.

Hoffet bekræftede kort efter nytår over for SE og HØR, at parret ejede et såkaldt chalet i Schweiz. Senere kunne ugebladet Her og Nu afsløre, at man kunne leje boligen på Airbnb på nettet.

Det medførte skarp kritik af kronprinsparret.

– Det er klart, at kronprinsessen og jeg har bemærket de sidste ugers fokus på vores nuværende liv i Schweiz – og det gør indtryk, det gør det da, sagde Frederik, da han åbnede udstillingen, "Lad legene begynde" på Experimentarium i København i sidste uge.

Kronprinsparret har nu indstillet udlejningen af skihytten.

Dog holder kronprinsen fast i, at børnene er på den schweiziske skole på grund af dens faglige niveau – og at det er vigtigt, at parrets børn lærer at begå sig i internationale miljøer.

– Det er det også. Jeg går ikke ud fra, at nogle af kronprinsparrets børn ønsker sig en fremtid som kassemedarbejdere i supermarkedet eller lagerarbejdere.

– Derfor kan de lige så godt blive vant til at skulle gå på skoler i udlandet for at få udannelser, de kan bruge til deres fremtidige karrierer.

De bliver ikke forsørget af apanage, det er derfor, det er så vigtigt, forklarer Søren Jakobsen.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprinsparrets_boern_mho_2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Selv om børnene går i skole, er det ingen hemmelighed, at eventyret i Schweiz også handler om skisport. (Foto: Martin Høien)

Kronprinsessen overrækker Mary Fondens kåring af mediekonkurrencens vindere i Politikens Hus onsdag i denne uge samt prisen Women's Board Award 2020 hos Deloitte torsdag.

Frederik deltager som protekter i Røde Kors’ nytårskur fredag.

Læs mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold