Her går de kongelige børn i skole: Glamour-ghetto

Solskin og alper. Velkommen til 1936 Verbier, Schweiz!

Solskin og alper. Velkommen til 1936 Verbier, Schweiz!

(Foto: Jesper Sunesen)

All You Need Is Love. Sådan sang The Beatles, men her i Verbier har man brug for lidt mere end det: Kontanter. Og masser af dem. Det er de riges skiparadis i de schweiziske alper, og her kommer man ingen vegne blot med kærlighed. I centrum af byen sælger en kunstbutik da også et billede med ordene: "All You Need Is Cash". Så er det ligesom slået fast.

Det er her, kronprins Frederik, 51, og kronprinsesse Mary, 47, kommer til at færdes de næste tre måneder. De har nemlig besluttet, at deres fire børn, prins Christian, 14, Isabella, 12, og de nu 9-årige tvillinger Vincent og Josephine skal gå i skole i denne idylliske glamour-ghetto.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her skal de kongelige børn gå i skolen - Verbiet i Schweiz.

The Beatles famøse omkvæd "All You Need Is Love" bliver til "All You Need Is Cash" i Verbier. (Foto: Jesper Sunesen)

Byen ligger to timers kørsel fra Geneve og kan tilbyde Europas jetset nogle af de bedste skiforhold i hele verden. Stejle pister, dyb sne og en smuk, blå himmel dagen lang. Det har gjort byen til en af de mest eftertragtede for skientusiaster med mange penge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er hyggeligt og roligt. Men tag ikke fejl – alt er også meget dyrt.

Der er hyggeligt og roligt. Men tag ikke fejl – alt er også meget dyrt. (Foto: Jesper Sunesen)

Ekstremt dyrt

En lækker privat skihytte – eller en chalet, som det kaldes – kan snildt løbe op i 25 til 30 millioner kroner, og på den måde holder du også almindelige, nysgerrige mennesker ude. Det er de færreste lønmodtagere, der har råd til bare at leje en feriebolig i byen i højsæsonen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En hytte i Schweiz – eller en chalet, som den kaldes – kan godt koste op til 30 millioner kroner.

En hytte i Schweiz – eller en chalet, som den kaldes – kan godt koste op til 30 millioner kroner. (Foto: Martin Høien)

Det betyder også, at de kendte og rige kan slentre rundt i fred. Og det gør de i den grad. Fast inventar i Verbier er også britiske kongelige som prins William, prins Andrew og hans ekskone Sarah Ferguson. Desuden kommer de royale fra den belgiske kongefamilie. På den måde får kronprins Frederik og familien rigeligt rigt selskab. De får formentlig også besøg af kronprinsens gode ven, Peter Warnøe, der også hyppigt frekventerer området.

Dyr skole

I begyndelsen af byen ligger børnenes nye skole, Lemania-Verbier International School, hvor prinserne og prinsesserne nu skal møde op i skoleuniform hver dag til den prestigefyldte undervisning, der også kun er for de rigeste. Ifølge skolens hjemmeside løber et skoleophold op i godt 122.000 kroner per barn for de to ældste, og omkring 109.000 kroner for tvillingerne Vincent og Josephine. I alt løber uddannelsesforløbet, der kun varer tre måneder, op i knap en halv million danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her skal de kongelige børn gå i skole - Verbier i Schweiz.

På Lemania-Verbier-skolen skal prins Christian og co. gå i skole indtil april. (Foto: Martin Høien)

De kongelige børn er færdige med skoleforløbet den 3. april, lige inden dronning Margrethe fylder 80 år.

Marys nye liv

Mens ungerne passer skolen, er det meningen, at kronprinsessen bliver den primære forælder, der opholder sig i Verbier, mens kronprinsen kommer til at pendle mellem Danmark og Schweiz.

Mary kommer dog nok ikke til at kede sig. Ud over de formidable skipister kan hun nemlig også mæske sig i mad fra de lækre, eksklusive restauranter og shoppe igennem i byens mange butikker. Kronprinsessen kommer helt sikkert til at besøge det italienske glamourmærke Monclers butik i Verbiers hovedgade – hun er nemlig kendt for at klæde hele familien på i det mege dyre og eksklusive tøjmærke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her skal de kongelige børn gå i skole - Verbier i Schweiz.

Kronprinsesse Mary er vild med dette italienske tøjmærke, Moncler. Det er bestemt ikke billigt. En jakke løber nemt op i 10.000 kroner. (Foto: Jesper Sunesen)

Ud over Moncler er der et hav af andre eksklusive butikker, hvor man kan blive forkælet med alt fra Rolex-ure til dyre vine.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her skal de kongelige børn gå i skole - Verbier i Schweiz.

Hvis man får lyst til at shoppe, kan man finde en Rolex-forhandler 200 meter fra skiliften. (Foto: Jesper Sunesen)

Verbier ligger i 1.500 meters højde og har omkring 3.000 fastboende borgere. Når skisæsonen går i gang, stiger befolkningstallet til 35.000.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close