Kongelige 15. januar 2020

Sælger afslører: Frederik og Mary betalte mere end 10 mio. kr. for skihytte

Den tidligere ejer afslører nu, hvordan kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fik fingre i deres overdådige chalet i Verbier
Foto: Martin Høien

Mens kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og deres fire børn for tiden opholder sig i Verbier i Schweiz, bor de i deres eget luksuriøse chalet i jetset-bjerglandsbyen. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var kronprinsen selv, der i sidste uge afslørede, at de for ti år siden havde købt deres eget sted i Verbier, men det er ikke kommet frem, hvad prisen på luksus-skihytten har været.  

Ekstra Bladet har nu talt med skihyttens tidligere ejer, en 69-årig svensk, pensioneret forretningsmand ved navn Hans Karlsson. Han vil efter aftale med kronprinsen ikke nævne den eksakte pris, men han fortæller til Ekstra Bladet, at kronprinsparret gav mere end 10 mio. kr. for bjælkehytten.   

Artiklen fortsætter under billedet. 

Foto: Martin Høien

Kronprinsfamilien bor i ren alpe-idyl i Verbier. Foto: Martin Høier

Den svenske forretningmand fortæller også til Ekstra Bladet, at det var kronprins Frederik selv, der rettede henvendelse om at købe hans skihytte. 

Karlsson betegner selv kronprinsen som en god ven, og de ses dagligt, når de begge er i Verbier. 

- Familien kommer på besøg hos os, og børnene bader i vores indendørs pool, fortæller den svenske rigmand til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold