Kendte15. maj 2019

Ulla Terkelsen fylder 75 år: Jeg bliver ved

Korrespondenternes dronning Ulla Terkelsen har ikke tænkt sig at gå på pension, før TV2 beder hende om det.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ulla_terkelsen_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Hele verden er Ulla Terkelsens arbejdsplads som udenrigskorrespondent, men i denne uge kan hun godt finde Dannebrog frem, for TV2’s legendariske journalist kan fejre, at hun fylder 75 år i dag, den 15. maj.

En flot alder til en flot dame – og langt over den nuværende pensionsalder herhjemme. Men det får bestemt ikke den energiske kvinde til at lægge mikrofonen fra sig og nyde en rolig tilværelse i de kommende år.

– Jeg har tænkt mig at blive ved med at passe mit arbejde, så længe der er ”kunder i butikken”, fortæller hun på e-mail til SE og HØR, mens hun er på farten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_terkelsen4.jpg
 (Foto: Lars Laursen)

Der er endnu ikke pension på plakaten, men når der er lidt fritid, elsker den 75-årige korrespondent at læse og drikke en kop te. (Foto: Lars Laursen)

Men det er altså ikke, fordi hun prøver at lyve sig yngre over for sig selv.

– Jeg har det helt fint med at blive gammel, også 75 – tænk på alternativet, lyder det fra den berejste dame.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_terkelsen2.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

”Ulla Terkelsen, London” er en så ikonisk afrunding, at en café i Aalborg har taget den som navn. Her rapporterer sportsglade Ulla T fra OL i byen. (Foto: Jesper Sunesen)

Tilfældigt journalist

De første af Ulla Terkelsens 75 år foregik i Aarhus – dengang med efternavnet Staalby. Men to måneder før hun fik sin studentereksamen, giftede hun sig med den fem år ældre Svend Terkelsen og tog det efternavn, der i årtier har været et varemærke i dansk journalistik.

– Jeg har aldrig haft en drøm om at blive journalist. Det hele var en tilfældighed, har Ulla fortalt til Jyllands-Posten.

Efter nogle år i Polen, hvor hendes mand havde fået et studielegat, blev parret interviewet om tiden i Østeuropa. Bagefter spurgte journalisten den unge Ulla, hvad hun ville lave – måske hun havde lyst til at prøve at skrive for avisen?

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_terkelsen5.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Hoteller i 120 lande har haft besøg af den danske TV-legende. (Foto: Claus Poulsen)

Kæresten døde

Det kickstartede en karriere, der tidligt sendte den nyskilte Terkelsen til udlandet som korrespondent for DR. I London mødte hun Guy Patrick Hawtin, som hun giftede sig med og fik sit eneste barn sammen med.

Få år senere blev hun skilt igen – og havde skiftet bopælen i den engelske hovedstad ud med den amerikanske hovedstad Washington. Her fandt hun sammen med Politikens chefredaktør Jørgen Grunnet, og de to holdt sammen lige til hans triste død som 70-årig i 2009 efter kræftsygdom.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_terkelsen3.jpg
 (Foto: Birger Storm)

I 2009 måtte Ulla tage afsked med sin livsledsager Jørgen Grunnet, som hun havde været kæreste med i mange år. Han døde af prostatakræft. (Foto: Birger Storm)

Ulla selv var ikke ved hans side. Hun rapporterede for TV2 fra Washington, hvor Barack Obamas indsættelse som præsident var i gang. Til det sidste fulgte kæresten med fra sygesengen og sendte kærlige sms’er til USA.

– Jeg har stadig hans beskeder i min telefon. Dem har jeg gemt, har Ulla tidligere fortalt.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ulla_terkelsen6.jpg
 (Foto: TV2)

Lige meget hvor verden brænder, er Ulla Terkelsen klar til at tage af sted og fortælle om begivenhederne. Heldigvis har hun sprogøre og kan begå sig på engelsk, tysk, fransk og polsk. (Foto: TV2)

Den store 75-års fødselsdag fejres helt privat af Ulla Terkelsen, der ikke afslører mere. Men mon ikke sønnen Nicholas og børnebørnene Alma og Storm har planer om at hygge om farmor?

Sponsoreret indhold