Kendte20. juni 2020

Rekordserien kører stadig: Hurra på Christianshavn

Det er 50 år siden, at "Huset på Christianshavn" blev vist for første gang. De 84 afsnit sendes stadig på DR2, hvor de gang på gang sniger sig til tops, når op til 150.000 danskere følger med.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christianshavn_0.jpg
 (Foto: DR)

Kvindekamp bag kameraet

Serien blev skrevet af et hold af forfattere – både mænd og kvinder. Men de var ikke enige om seriens figurers historier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bb-0000031022.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Helle Virkner og Lise Nørgaard. (Foto: Martin Høien)

Således fik Lise Nørgaard, 102, skrevet ind, at Helle Virkners figur, fru Olsen, blev buschauffør.

Det endte i et kompromis, så Ellen fik deltidsjob – så kunne hun være på arbejde i de afsnit, som Nørgaard skrev, mens hun var hjemme og passe mand og barn i de episoder, som de andre forfattere skrev.

En del af forfatterholdet var i øvrigt digteren Benny Andersen og præsten Johannes Møllehave, 83.

Var bedste venner

Der er masser af skænderier i "Huset på Christianshavn" – ikke mindst imellem Meyer og flyttemand Olsen. Og de var begyndt, længe før kameraerne rullede.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/huset_1_0.jpg
 (Foto: Rolf Konow)

(Foto: Rolf Konow)

Arthur Jensen og Poul Reichhardt var nemlig private perlevenner af den slags, der mundhugges kærligt dagen lang.

Poul "flyttemand Olsen" Reichhardts morgenhilsen lød gerne: "Nå, der er du, din lille gnom", mens Arthur forarget udbrød: "Hørte I det? Hørte I hans frækheder? Det er meget, man skal finde sig i. Han er ikke rigtig klog."

Helte i DDR

Det var ikke kun DR, der sendte komedieserien.

Også i det daværende Østtyskland var den spøjse danske serie et hit, som selvfølgelig blev dubbet med tysk tale.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-647109.jpg
 (Foto: John Jørgensen)

(Foto: John Jørgensen)

Det gav anledning til, at Arthur Jensen kunne tage til nabolandet og møde den tyske Meyer-stemme, Herbert Hoffman.

Der var dog problemer med at komme igennem paskontrollen på vej til Berlin, og til sidst blev det for meget for Arthur Jensen. Han gik op til den tyske kontrollør og råbte på dansk, at han ville have sit pas tilbage.

– Ah, der Meyer! udbrød kontrolløren, som straks lod den danske stjerne tage videre på sin rejse.

I Tyskland hedder serien i øvrigt "Oh, diese Mieter!" – og kan faktisk købes på DVD.

Frækt gæstevisit

Alle afsnit af serien ligger tilgængelige på dr.dk, og den vakse seer vil opdage et væld af i dag kendte ansigter, som havde små roller i serien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne.jpg
 (Foto: DR)

(Foto: DR)

Det er stjerner som Malene Schwartz, Susse Wold, Ghita Nørby, Ulf Pilgaard, Preben Kaas og Morten Grunwald, som optræder her og der i serien.

Selv en 17-årig Sanne Salomonsen dukker op i Bos seng på et tidspunkt.

Abepenis i øret

Længe før Sofie Gråbøl gjorde "Forbrydelsen"-sweateren til et hit, havde dyrehandler Clausen gjort en lignende varm striksag landskendt.

Egentlig havde Paul Hagen bare taget sin egen trøje på til de allerførste optagelser af serien, fordi det var en kold dag, men ved sin ankomst fik han at vide, at den passede perfekt til rollen – og så var sweateren pludselig dyrehandler Clausens.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sussi_0.jpg
 (Foto: DR)

(Foto: DR)

Dermed kom den helt tæt på en masse dyr, blandt andet aben Sussi, som Finn Storgaard, der spillede Tue, for nylig afslørede intime detaljer om:

– En dag gik han (Paul Hagen, red.) med Sussi på skulderen, og pludselig stak den sin tissemand ind i øret på ham. Så Sussi var altså en dreng.

Her flankeret af fru Clausen (Lis Løwert) og Rikke (Kirsten Hansen-Møller).

Ingen rotter i hullet

De udendørs scener er optaget i Amagergade på Christianshavn, som stadig næsten ser ud som i årene 1970-1977, hvor serien blev lavet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-60260.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

Men værtshuset Rottehullet er ikke, og har aldrig været, værtshus.

Til gengæld brugte skuespillerne lokalerne til varmestue, når de trængte til en kop kaffe.

Alle indendørs optagelser er lavet i Nordisk Films studier i Valby.

Konstant kriminel

Størstedelen af "Huset på Christianshavn" er instrueret af Erik Balling og Tom Hedegaard, som i de samme år lavede filmene om Olsen-banden.

Så både på tv og i biograferne kunne danskerne opleve en smart, kriminel mand spillet af Ove Sprogøe – enten som Egon Olsen eller som Larsen på Christianshavn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0280837.jpg
 (Foto: DR)

(Foto: DR)

Året efter at komedieserien sluttede i 1977, begyndte "Matador" – også med Balling ved roret.

Af de 10 skuespillere, der havde de største roller i "Huset på Christianshavn", fik de syv job, da rollerne på "Matador" skulle besættes. Kun Willy Rathnov, Kirsten Walther og Paul Hagen blev udeladt.

Til gengæld slap Ove Sprogøe endelig for at være på den forkerte side af loven – i rollen som doktor Hansen.

Sponsoreret indhold