Lise Nørgaard revser statsministeren: Mette Frederiksen skal ikke bestemme over mig

Lise Nørgaard er ikke tilfreds med tingenes tilstand i nedlukningen af samfundet.

Lise Nørgaard er ikke tilfreds med tingenes tilstand i nedlukningen af samfundet.

(Foto: Krestine Havemann)

Hvis der er nogen, der er i risikogruppen for coronavirus, så er det Lise Nørgaard. Men den 102-årige journalist, forfatter og diva lader sig ikke sådan skræmme.

Måske er det ikke så mærkeligt, hvis man som Lise Nørgaard i forvejen har overlevet den spanske syge samt både 1. og 2. verdenskrig. Og så videre og så videre. Hun har oplevet næsten alt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lise Nørgaard med sin skrivemaskine tilbage i 1985. (Foto: Winnifred Eriksen)

– Jeg har en veninde, og med hende bryder jeg alle love. Hun laver rejer til mig en gang om ugen. Og så drikker vi rosévin. Vi har bestemt os for, at Mette Frederiksen ikke skal bestemme over os, siger Lise Nørgaard til SE og HØR.

For voldsomt

Alligevel tøver hun. Lise ved godt, at Mette Frederiksen gør det bedste, hun kan. Men hun undrer sig – som mange andre – over, om det virkelig kan være rigtigt, at samfundet stadig er så nedlukket, som det er.

– Jeg kan ikke lide at sige noget om statsministeren, for hun gør jo sit bedste. Men jeg synes, at det, man bestemmer – det er alt for vidt. Jeg undrer mig over, at jeg ikke har kunnet komme til frisøren i over en måned. Og jeg kan jo slet ikke komme omkring, siger ”Matador”s mor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mette Frederiksen, 42, får ikke lov at bestemme over Lise Nørgaard. (Foto: Peter Grosen)

Alligevel får hun dagene til at gå. Mange går måske og tror, at Lise Nørgaards dagligdag altid foregår i hjemmet, men sådan er det slet ikke. Hun savner sit til tider stadig udfarende liv.

– Jeg er jo ikke den, der har det værst. Jeg kan jo læse. Jeg har mange bøger, jeg skal have læst. Så det er ikke det værste. Jeg har altid kunnet få tiden til at gå. Men i gamle dage – før corona – gik jeg jo tit ud med mine venner og spiste frokost og middag i byen. Og brugte penge. På tøj og sådan noget, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

”Matador”-skribenten nåede at komme til modeuge i februar måned. Blot en måned inden hele verden lukkede ned. Her hyggede hun sig med designeren Søren Le Schmidt. (Foto: Dan Mariegaard)

Hjælp fra familien

I denne tid får hun hjælp af sine børn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Da Lise Nørgaard fyldte 100 år i 2017, blev hun fejret med stil. (Foto: Mikael Rieck)

– Både min datter og min svigersøn bor i samme ejendomskompleks. Og de er fantastiske til at sørge for mig. Men jeg har jo ikke omgang med min familie. De stiller tingene på trappeafsatsen. Og så åbner jeg døren, og vi vinker til hinanden. Så siger jeg tak for mad og tager pakkerne og kasserne ind. De er frygtelig bange for, at jeg skal komme af dage, forklarer den 102-årige legende.

En kedelig ende

Det er godt og vel 100 år siden, at 500 millioner mennesker blev ramt af den spanske syge. Da hun var to år gammel, blev hun selv ramte af sygdommen, der endte med at koste millioner af mennesker livet. Lise Nørgaard mener, at den nye coronapandemi er et resultat af den måde, vi behandler jorden på.

– Det kunne jo ikke blive ved med at gå, som det gjorde. Med forureningen og overbefolkningen og overforbruget. Det er naturens måde. Jeg har længe tænkt: ”Det her, det får en ende. En kedelig ende.” Det synes jeg, er rigtigt. Man har en manglende respekt for naturen, siger hun.

Rædselsfuldt

Det er godt, at Lise Nørgaard er glad for at læse. Både Berlingske Tidendes tegnere og Politikens ”At tænke sig”-spalte får hende til at grine dagligt.

Men fjernsynet giver hun ikke meget for i disse dage. Hun mener, at ”de svælger i elendighed”. Hun har også delte meninger om programmet ”Fællessang – hver for sig” på DR1.

– Noget af det er faktisk rigtig godt. Men noget af det er også rædselsfuldt. Forleden åbnede jeg, fordi der var noget om vores danske sangskat. Og det glædede jeg mig til at høre. Der var to ting, ham Phillip Faber sang, som var fint. Men der var sandelig også nogle, der hylede og skreg, og som sang falsk. Og der var ingen af sangene, man kunne kalde sangskat, siger Lise Nørgaard og tilføjer:

– Man kan måske kalde det popskat. Men det er elendige rim og tekster.

Når Danmark åbner igen, så har Lise Nørgaard allerede planer:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Et glas vin skal der til – og det får Lise Nørgaard stadig sammen med en veninde, men hun savner at komme ud og hygge rigtigt. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg vil tage ind til København. Sætte mig på Café Victor. Udenfor. Og bestille frokost og et glas Sancerre. Sammen med nogle af mine veninder eller venner, som vi plejer, siger hun.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close