Plads til Pernille: Kristians elskovsreder

Kristian Jensen har overtaget stueetagen i denne ejendom.

Kristian Jensen har overtaget stueetagen i denne ejendom.

(Foto: Lars Aarø)

Det går stærkt hos Kristian Jensen.

Få uger efter at den 48-årige eksminister meldte ud, at han agtede at skifte hustruen, Trine Overmark Jensen, ud med sangerinden Pernille Rosendahl, har han fået sin egen bolig i Herning.

Den romanceramte Venstre-løve er flyttet fra sin og konens 213 m² store villa til en villalejlighed på beskedne 89 m².

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan blev Kristian Jensens hjem præsenteret på boligsitet Boliga. Møblerne er ikke hans.

Sådan blev Kristian Jensens hjem præsenteret på boligsitet Boliga. Møblerne er ikke hans. (Foto: Boliga)

Base i Herning

Jensens nye toværelsers hybel ligger centralt i Herning, omkring 10 minutters kørsel fra villaen, hvor hans tre sønner bor med deres mor, som i 21 år var gift med en af landet mest ambitiøse og stræbsomme karrierepolitikere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kristian har levet to liv: 
Et tilbagetrukket familieliv i Herning, men også et jetsetliv i København, hvor man kan finde ham i rampelyset.

Kåd og kærlig. Kristian Jensen, 48, har i flere år haft svært ved at skjule sin begejstring for Pernille Rosendahl. (Foto: Thomas Laursen)

Da 48-årige Kristian i begyndelsen af december annoncerede sin skilsmisse og forholdet til Pernille Rosendahl, sagde han til B.T.:

– Jeg er i gang med at finde en ny lejlighed i Herning, hvor jeg vil have en base.

– Både fordi det er der, jeg er folketingsmedlem fra, men også så jeg kan være tæt på mine drenge.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kristians hustru, Trine Overmark Jensen, har været til sit foreløbig sidste bal hos dronningen. (Foto: Hanne Juul) 

Flyttede inden jul

På det tidspunkt vidste Kristian Jensen sandsynligvis allerede, hvor han skulle bo, eftersom lejligheden blev pillet af boligmarkedet allerede i november.

Sletningen fra internettets boligportaler skete, efter at lejligheden siden sommeren 2018 havde været udbudt til salg for 895.000 kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pernille Rosendahl, 47, får nu mulighed for at overnatte hos Kristian, næste gang hun skal optræde i Herning. (Foto: Birger Storm)

Der er endnu ikke tinglyst noget køb af lejligheden, med ifølge cpr-registeret flyttede den forelskede politiker ind bag rødstensvillaens sprossede vinduer den 22. december.

Kristians nyerhvervede hjem i downtown Herning er blot én af flere kærlighedsoaser, den forelskede toppolitiker nu har adgang til.

Lån i københavnerbolig

I København K ejer Kristian Jensen i forvejen en lejlighed på 51 m², som han, mens han var skatteminister, betalte 1,5 mio. kr. for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I denne ejendom i København K har Kristian Jensen en romantisk hule, som han har ejet siden 2009.

I denne ejendom i København K har Kristian Jensen en romantisk hule, som han har ejet siden 2009. (Foto: Mikael Rieck)

Det var i 2009.

I juli 2019 lånte han så 998.000 kr. mod pant i sin københavske tredjesals lejlighed.

Det vides ikke, om lånet på den lille million var øremærket til køb af lejligheden i Herning.

Ud over baserne i Herning og København K har den blå boligejer naturligvis også mulighed for at overnatte i Pernille Rosendahls seng i København.

Den 47-årige sangsild bor med sin 13-årige søn Tristan i en 129 m² stor fjerdesals lejlighed tæt på Forum og Søerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pernille Rosendahl bor øverst i denne ejendom med sønnen Tristan.

Sammen med sønnen Tristan bor Pernille Rosendahl øverst i denne københavnerejendom. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Lejligheden har hun tidligere delt med den 13 år yngre Theis Malmborg.

Nu har Pernille igen budt en mand indenfor – og 2020’erne er dermed skudt godt i gang.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close