Pia Kjærsgaard spilder ikke tiden: Rengøringsamok

Den store havegrill er klar til sommerens grillaftener. 
– Vi har et udekøkken, som vi har stor glæde af hver sommer, og hvis vi fortsat ikke må gå ud (at spise, red.), når det bliver rigtig sommer, kommer der for alvor gang i grillen.

Den store havegrill er klar til sommerens grillaftener.
– Vi har et udekøkken, som vi har stor glæde af hver sommer, og hvis vi fortsat ikke må gå ud (at spise, red.), når det bliver rigtig sommer, kommer der for alvor gang i grillen.

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Pia Kjærsgaard har udnyttet den ufrivillige coronaindespærring til i bogstaveligste forstand at lege ”mutter med kost og spand”. I flere dage har hun ryddet op og gjort hovedrengøring, så hjemmet nu skinner til den store guldmedalje.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– En ordentlig gang hovedrengøring er skønt, siger Pia Kjærsgaard, der udnytter coronaisolationen på bedste vis.
– Jeg spilder ikke tiden, men jeg håber, denne mærkelige tid snart er overstået. (Foto: Instagram (Pia Kjærsgaard)

– Jeg har ikke ødslet med tiden og virkelig fået noget fra hånden. Det er dejligt at få gjort hovedrent, så alt nu er i orden, huset, haveskur, havemøbler, garage, alt er skuret. Jeg nyder det virkelig. Men jeg ville hellere have haft normale tilstande, siger den 73-årige politiker.

Ekstra kilo

Mens Pia Kjærsgaard har skrubbet og skuret, har ægtefællen, Henrik Thorup, 73, stået for aftensmaden, og det har han åbenbart gjort lidt for godt, for der er røget et par ekstra kilo på, og noget af tøjet er begyndt at stramme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Henrik Thorup har gang i frikadellestegningen, mens fruen sysler med rengøringen, og det gør han så godt, at parret har måttet gå på slankekur for at tabe de ekstra kilo, der har sneget sig på. (Foto: Instagram (Pia Kjærsgaard)

– Vi har gået og hygget os og spist for meget, men det bliver der gjort noget ved nu, fortæller den tidligere formand for Folketinget og stifter af Dansk Folkeparti, der er gået i gang med håndvægtene hjemme på stuegulvet, for også fitnesscenteret er coronalukket.

Raske og sunde

Men det vigtigste for Pia Kjærsgaard er, at ingen i hendes familie eller omgangskreds er ramt af corona.

– Vi fejler ikke noget, og jeg kender ikke nogen, der er syge. Men hvor er det synd for alle dem, der er ramt, og dem, der har mistet deres arbejde, og alle de unge, der går neden om og hjem med deres virksomheder, siger hun og fortsætter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Der er altid noget at gøre for en husmor og ingen grund til at kede sig i disse tider, siger Pia Kjærsgaard, der svinger kost og spand med et smil. (Foto: Instagram (Pia Kjærsgaard)

– Selvfølgelig er vores dagligdag meget anderledes. Vi plejer at have susende travlt både med arbejde og venneaftaler, og alt er jo aflyst. Jeg holder videomøder hver dag med partifællerne på Christiansborg, så jeg er fuldt ud orienteret om, hvad der foregår. Derudover går Henrik og jeg mange ture, men vi overholder reglerne, for det lumske ved denne sygdom er jo, at man kan være smittebærer uden at vide det og på den måde virke rask, men alligevel bære smitten videre. Så vi holder os for os selv, men sørger for at komme ud i den friske luft. Det tror jeg er vigtigt, lyder det fra hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Selv gardinerne har været nede og fået en tur i vaskemaskinen. – Jeg nyder det faktisk, siger hun, men jeg savner selvfølgelig mit arbejde og håber, vi snart kan komme i gang igen. (Foto: Instagram (Pia Kjærsgaard)

Påske i sommerhus

– Det er en fantastisk ting, at vejret har været så godt med sol hver dag. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det ville have været, hvis vi alle sammen havde været spærret inde på grund af regn og kulde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rengøringen er til ende, og de farvestrålende arbejdshandsker er vasket og hængt til tørre, så de er klar til næste omgang. (Foto: Instagram (Pia Kjærsgaard)

For nylig har parret investeret i et sommerhus på den lille ø Enø syd for Karrebæksminde. Det er nu færdigindrettet og klar til sommeren, og i påsken vovede parret sig ned og holdt helligdagene der.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter rengøring og madlavning kan parret nyde det gode vejr. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Vi holder meget af at være der, og vi synes godt, vi kunne forsvare at tage derned, da huset ligger totalt øde, og vi havde vores egen mad med hjemmefra, så vi ikke skulle ud og købe ind lokalt. På den måde blandede vi os ikke med de fastboende, så det kan ikke have voldt problemer for nogen, og vi var der med god samvittighed.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close