Kendte28. april 2020

Vred lærer til elever: Jeg håber, I dør af coronavirus

En gruppe gymnasieelever fik sig lidt af en overraskelse, da de tog sig et spil fodbold i en park. En lærer råbte ad dem og ønskede dem døde af coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elever.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Den dødelige coronavirus er fortsat på alles læber i disse dage.

Mange butikker holder lukkede, og flere områder er spærret af. Alt sammen for at minimere spredningen af COVID-19.

Og det var måske med det in mente, at læreren Nicole Griggs fandt på at råbe ad den lille gruppe elever, der tog sig et spil fodbold på et umiddelbart afspærret område.

Det skriver flere medier – blandt andre Pop Culture.

En af drengene fangede læreren, der underviser på et gymnasium i New Jersey, på video, hvor hun ønsker død over eleverne:

- Få det ind i jeres tykke hoveder. I er årsagen til, at vi er i denne situation. I er problemet – ikke løsningen, råber læreren, inden hun kalder drengene idioter og ønsker død over dem:

- Men okay, jeg håber, I alle sammen får coronavirus. Jeg håber, I dør en lang smertefuld død.

Artiklen fortsætter under videoen …

Den ene dreng, der står bag videoen, kender ikke umiddelbart den råbende lærer. Men han fortæller angiveligt, at flere af hans venner kunne genkende hende i videoen.

Derudover fortæller en kilde, at læreren bor i kort afstand fra parken.

Og noget nyder da også på, drengene har ret, når de afslører identiteten på læreren.

Ifølge mediet har læreren angiveligt selv flere gange brugt de sociale medier til at komme ud med sine frustrationer over folk, der ikke respekterer de afspærrede områder.

Borgmesteren i byen Hamilton Township i New Jersey, Jeff Martin, tager kraftigt afstand fra situationen:

- Det her er en meget alvorlig ting. Vi har mindst 50 personer, som faktisk er døde af det (coronavirus, red.), 50 familier. Det er ikke noget, man laver sjov med, forklarer han.

- Lærer eller ej – det er ikke i orden.

Sponsoreret indhold