Kendte6. marts 2022

Pernille Rosendahl om skammen: Forbudt kærlighed

At gafle en gift mand er ikke noget, som sangeren Pernille Rosendahl er stolt af
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om et af Danmarks vel nok hotteste kendispar har været sammen siden 2019, er det ikke meget, man har set dem hånd i hånd til offentlige arrangementer.

Og det er altså ikke helt tilfældigt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pernille_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

49-årige Pernille Rosendahl er ikke at stolt af, at hun forelskede sig i en, der var gift. (Foto: Peter Grosen)

For det har ikke været helt nemt for Pernille Rosendahl, at hendes gengældte forelskelse i Kristian Jensen splittede hans familie ad.

Det fortæller sangeren i et stort interview med Eurowoman.

– Det er jeg ikke stolt af. Der hviler en skam over det, og kærligheden har derfor på intet tidspunkt været florlet.

Fordi vores forhold er født i forbudt kærlighed, er det bedste, vi kan gøre at være stille. Og at blive sammen, siger hun til magasinet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pernille_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

– Jeg har fundet mig en kæreste, der bakker mig virkelig meget op. Han er virkelig unik og har det der gen, hvor han springer til og er der, fortæller Pernille om Kristian Jensen, 50. (Foto: Mikael Rieck)

At den tidligere Venstre-minister lod sig skille, fordi han havde forelsket sig i Pernille Rosendahl, var det nok de færreste, der kunne have forestillet sig uanset hvor vild en fantasi, de måtte have.

Sangsvanen lægger i interviewet heller ikke skjul på, at de er på mange punkter et umage par.

– Jeg tror ikke, jeg kunne have fundet mig en mand, der på flere punkter er mere forskellig fra mig, både i virke og i … alt, siger hun og ser det samtidig som deres styrke, fordi de af netop den grund aldrig kommer til at kede sig, siger hun.

Ustyrlige følelser

Pernille har via fælles venner været en del af Kristians bekendtskabskreds i mange år, og parret blev siden gode venner. I 2019 udviklede vennerne stærke følelser for hinanden.

I december samme år chokerede de hele Danmark, da ekspolitikeren afslørede, at han skulle skilles fra sin kone gennem 21 år, Trine Overmark Jensen – og ydermere var håbløst forelsket i den tidligere Swan Lee-sanger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pernille_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Kristian og Trine Overmark Jensen nåede at være gift i 21 år og har sammen sønnerne Asbjørn, Magnus og Oliver. (Foto: Niels Henrik Dam)

– Jeg har fået stærke følelser for Pernille, og det kan jeg selvfølgelig ikke komme videre med, mens jeg er gift.

Derfor er det min beslutning, at vi skal skilles. Kærlighed er en følelse, der ikke lader sig styre, sagde den daværende Venstreformand til B.T.

– Det er rigtigt, at vi er sammen, og jeg er selvfølgelig meget glad for ham. Men ellers kan jeg ikke sige særlig meget mere, sagde Pernille dengang om den betændte affære, det er at forelske sig i en gift mand.

– Det er selvfølgelig en vanskelig situation, det her, og netop derfor – også fordi der er en masse mennesker involveret, som ikke har bedt om den her – har jeg ikke brug for at sige så meget mere.

Jeg har brug for, at der er så meget ro omkring det, som der overhovedet kan være, sagde hun dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pernille_2_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

– Vi har kendt hinanden i mange år. Hun har optrådt til arrangementer, hvor jeg har været, og vi har fælles bekendte, som gør, at vi har snakket sammen, men det er først på det allerseneste, at det har udviklet sig, forklarede Kristian Jensen, da han i samme anledning annoncerede, at han skulle skilles. (Foto: Martin Høien)

Ekspolitikeren flyttede derefter ud af børnenes barndomshjem i Herning og ind i en villalejlighed tæt på, så han har en base i byen, når han er sammen med sine tre sønner, Asbjørn, Magnus og Oliver.

Pernille bor stadig i sin 129 kvadratmeter store lejlighed tæt ved Forum og søerne i København.

Sponsoreret indhold