Chris myrdede sin gravide kone: Påstår konen netop havde myrdet deres døtre

Der dukker løbende nye rystende detaljer op i den frygtelige mordsag fra Colorado, hvor en 33-årig mand er sigtet for at have myrdet sin gravide hustru og parrets to døtre på tre og fire år.

I sidste uge blev ligene af Bella på fire og Celeste på tre år fundet i en olietank, og ikke langt derfra lå liget af pigernes mor, den gravide Shannan.

Kort forinden var den 33-årige far og ægtemand, Chris Watts, anholdt og sigtet i sagen, efter at han angiveligt havde indrømmet over for politiet i Frederick, Colorado, at han var gerningsmanden.

Bella på fire og Celeste på tre år er fundet myrdet sammen med deres gravide mor, Shannan.

Shannan og døtre Bella og Celeste blev fundet myrdet torsdag i sidste uge. Foto: Privat

Nu påstår han dog, at han ”kun” myrdede sin gravide hustru – og han påstår tilmed, at han tog livet af hende, fordi hun netop havde kvalt begge børn i vrede.

Det skriver det amerikanske medie Denver Channel.

Under et indledende retsmøde forklarede den morddømte Chris, at han og hustruen Shannan havde en ”følelsesladet samtale” sent mandag aften og nat i sidste uge, efter at Shannan var kommet hjem fra en forretningsrejse.

Under samtalen havde Chris fortalt, at han havde en affære, og at han ønskede at lade sig skille. Chris påstår, at Shannan blev så fortørnet over nyheden, at hun valgte at kvæle begge parrets døtre.

Chris fortalte under retsmødet, at han opdagede, at Shannan var i gang med at kvæle 3-årige Celeste via et kamera på babyalarmen – og at han derefter fløj ind i børnenes værelse, hvor han opdagede, at 4-årige Bella lå død i sengen.

Chris Watts, 34, blev anholdt onsdag i sidste uge - samme dag, han havde bønfaldt sin kone og børn på TV om at vende sikkert hjem. Foto: All Over

Derfor valgte han i vrede at tage livet af Shannan, der var gravid i uge 15.

- Chris siger, at han blev ramt af et vredesudbrud og endte til sidst med at kvæle Shannan til døde. Chris siger, at han derefter placerede alle tre lig på bagsædet af sin bil og kørte dem til sin arbejdsplads, hvor han smed ligene af dem forskellige steder, står der blandt andet i vidneforklaringen, som Denver Channel citerer fra.

Chris er dog stadig sigtet for at have myrdet alle tre.

Ifølge Chris var det Shannan, der dræbte de to døtre, efter at han havde fortalt hende, at han ville separeres. Foto: All Over

Både pigerne og Shannan blev meldt savnet mandag i sidste uge klokken 14, da Shannan ikke dukkede op til et planlagt møde. Hendes mand forklarede efterfølgende, at han ikke havde set sin hustru siden tidligt op morgenen, da han tog på arbejde.

Han tilføjede i første omgang over for politiet, at han blev bekymret i løbet af mandagen, da hans hustru ikke besvarede hans sms’er . Han havde i løbet af formiddagen sendt hende flere sms’er, men da hun ikke svarede, blev han urolig.

Chris og Shannen fotograferet under en ferie. Foto: All Over

Omkring middagstid opdagede han via et hoveddørskamera, han kunne følge fra sin mobil, at en ven kom forbi parrets hjem, men at hustruen ikke lukkede op.

Chris Watts har efterfølgende fortalt, at han hastede hjem, hvor han kunne konstatere, at konen og børnene var væk.

Få dage senere stod Chris frem på national TV og bønfaldt sine piger om at komme hjem:

- Jeg føler slet ikke, at dette kan være rigtigt. Det er et mareridt, jeg ikke kan vågne fra, fortalte han på TV få timer inden, at han overfor politiet indrømmede, at han havde taget livet af dem alle tre.

Ifølge Dave Baumhover fra Frederick Police Department var der intet i hjemmet, der indikerede, at der havde været indbrud, og han tilføjede, at Shannan heller ikke har kæmpet med mentale problemer.

Det er politiets teori, at pigerne og gravide Shannan blev myrdet i hjemmet, men politiet har ikke valgt at oplyse, om de har beviser, der bekræfter denne teori.

Chris risikerer dødsstraf, hvis han kendes skyldig i mordene på sin gravide hustru og børn.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close