11-årige Nicky myrdet på spejderlejr: Nu er morderen anholdt

Foto: Privat

Hollandske Nicky Verstappen var blot 11 år, da han blev myrdet under en spejderlejrstur for 20 år siden.

Nu har politiet efter alt at dømme anholdt den formodede gerningsmand - efter at de kom på sporet af ham med hjælp fra DNA-teknologi.

Det skriver det hollanske medie NOS.

Gerningsmanden, den 55-årige Joseph Theresia Johannes Brech, er blevet pågrebet i Barcelona, efter at et vidne havde set et efterlysningsfoto af ham og efterfølgende havde kontaktet politiet.

Joseph Theresia Johannes Brech vil snarest blive udleveret til Holland, hvor han vil blive retsforfulgt.

Det var via intenst DNA-efterforskning, at politiet havde fundet et match med den 55-årige Joseph Theresia Johannes Brech, der stammer fra Simpelveld, og de DNA-spor, der blev fundet på liget af Nicky.

Joseph Theresia Johannes Brech fornemmede formentligt, at politiet var på sporet af ham - i hvert fald har han været som sunket i jorden, indtil at han blev anholdt i Spanien.

I februar fortalte han angiveligt sin familie, at han befandt sig i Frankrig på en vandretur, men først nu er han dukket op - i Spanien.

55-årige Joseph Theresia Johannes Brech blev meldt savnet i april, og efter han blev meldt savnet, ransagede politiet hans hjem, hvor de tog DNA-prøver fra hans ejendele.

Nicky var blot 11 år, da han blev myrdet på spejderlejr. Foto: Privat

Disse prøver gav et 100 procent match med de fremmede DNA-dele, der blev fundet på liget af Nicky.

Den 55-årige mistænkte boede i området, hvor 11-årige Nicky forsvandt under en spejderlejr tilbage i august 1998.

Mere end 14.000 mænd valgte frivilligt at afgive en DNA-prøve efterfølgende, men ikke Joseph Theresia Johannes Brech.

Den mistænkte havde passeret gerningsstedet sent om aftenen et par dage efter forbrydelsen. Han blev stoppet og afhørt af politiet, der dog afskrev ham som en uskyldig forbipasserende.

Nu viser de tilbundsgående DNA-undersøgelser dog, at han er ganske interessant i sagen. Det er nemlig hans DNA, der blev fundet på Nickys tøj.

Joseph Theresia Johannes Brech var spejderleder for 10-14-årige drenge, og 13 år før drabet på Nicky blev han sigtet i en sag om seksuelt misbrug. Alligevel lykkedes det ham ikke at komme i politiets søgelys i forbindelse med drabet på Nicky.

11-årige Nicky forsvandt natten mellem søndag den 9. og mandag den 10. august 1998, hvor han var på en sommerlejr.

Dagen efter blev han fundet død i en skov tæt på lejren.

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close