11-årige Nicky dræbt på spejderlejr: Nu er morderen fundet – men på flugt
Hollandske Nicky Verstappen var blot 11 år, da han blev myrdet under en spejderlejrstur for 20 år siden.
Nu har hollandsk politi efter alt at dømme fundet frem til gerningsmanden med hjælp fra DNA-teknologi. Men gerningsmanden er på flugt, og ingen ved, hvor han befinder sig.
Det skriver BBC.
Via intenst DNA-efterforskning har politiet fundet et match med den 55-årige Joseph Theresia Johannes Brech, der stammer fra Simpelveld, og de DNA-spor, der blev fundet på liget af Nicky.
Han er nu mistænkt for at stå bag drabet på 11-årige dreng, men manden er som sunket i jorden.
Myrdede manden hende på bryllupsrejse?
"Lam" datter fik 10 år for at myrdede sin mor: - Hun var syg i hovedet
Ifølge hollandsk politi forlod han landet sidste år. I februar fortalte han sin familie, at han befandt sig i Frankrig på en vandretur, men siden har ingen set eller hørt fra ham.
55-årige Joseph Theresia Johannes Brech blev meldt savnet i april, og nu vil politiet meget gerne have fat i ham. Efter han blev meldt savnet, ransagede politiet hans hjem, hvor de tog DNA-prøver fra hans ejendele.
Nicky var blot 11 år, da han blev myrdet på spejderlejr. Foto: Privat
Disse prøver har nu givet et 100 procent match med de fremmede DNA-dele, der blev fundet på liget af Nicky.
Den 55-årige mistænkte boede i området, hvor 11-årige Nicky forsvandt under en spejderlejr tilbage i august 1998.
Mere end 14.000 mænd valgte frivilligt at afgive en DNA-prøve efterfølgende, men ikke Joseph Theresia Johannes Brech.
Den mistænkte havde passeret gerningsstedet sent om aftenen et par dage efter forbrydelsen. Han blev stoppet og afhørt af politiet, der dog afskrev ham som en uskyldig forbipasserende.
Hvem myrdede Susan?
Danmarks største mordgåde: Hvem myrdede Marie?
Stjal cykel – og myrdede herefter hel familie
Nu viser de tilbundsgående DNA-undersøgelser dog, at han er ganske interessant i sagen. Det er nemlig hans DNA, der blev fundet på Nickys tøj.
Joseph Theresia Johannes Brech var spejderleder for 10-14-årige drenge, og 13 år før drabet på Nicky blev han sigtet i en sag om seksuelt misbrug. Alligevel lykkedes det ham ikke at komme i politiets søgelys i forbindelse med drabet på Nicky.
11-årige Nicky forsvandt natten mellem søndag den 9. og mandag den 10. august 1998, hvor han var på en sommerlejr.
Dagen efter blev han fundet død i en skov tæt på lejren.