4-årige Charlotte blev brutalt myrdet: Morderen beholdt hendes regntøj

Charlotte forsvandt 11. april 1983.

Charlotte forsvandt 11. april 1983.

Foto: Ritzau/Scanpix

Lille Charlotte lyste op, som hun sad der midt i sandkassen. Iført sin røde regnjakke og gule gummistøvler var den fireårige pige ikke til at overse.

Hendes mor Pia kiggede et par gange ud ad vinduet for at sikre sig, at hendes datter stadig var på legepladsen foran deres hjem i Avedøre Stationsby.

På et tidspunkt kunne hun dog ikke længere se Charlotte. Hun blev dog ikke synderligt bekymret.

Charlotte var nok bare smuttet om for at lege med et par veninder, som hun havde aftalt dagen før.

Men da familien skulle spise aftensmad, var Charlotte endnu ikke dukket op. Og moderen kunne konstatere, at hendes pligtopfyldende datter heller ikke havde leget med sine veninder som aftalt.

Familien begyndte at lede efter hende, men forgæves. Og da hun endnu ikke var kommet hjem klokken 20.45, blev politiet tilkaldt, og en større eftersøgning blev sat i gang.

Datoen var den 11. april 1983.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den kønne pige blev bortført fra legepladsen nær hendes hjem i Bymuren i Avedøre Stationsby. Ni uger senere blev hendes lig fundet begravet i en skov 25 kilometer derfra. Foto: Ritzau/Scanpix

Næste morgen var Charlotte stadig som sunket i jorden, og nu blev man for alvor bekymret. Det lignede ikke den lyshårede pige at stikke af, og politiet arbejdede hurtigt ud fra en teori om, at hun var blevet kidnappet.

Flere beboere i boligområdet blev afhørt og spurgt ind til, hvornår de sidst havde set Charlotte. Nogle kunne fortælle, at de havde observeret hende ved sandkassen omkring klokken 18.

Andre kunne berette, at de nogenlunde på samme tid havde set hende på en sti uden for bebyggelsen Bymuren.

Mystisk mand og kvinde

En ung sergentelev fra det nærliggende militærområde kunne fortælle, at en cirka 30-40-årig fedladen mand med mørkt overskæg, brun skindfrakke, brun hat og rullekravesweater havde forsøgt at komme ind på området omkring klokken 19.

Med sig havde han en pige, der svarede til signalementet af Charlotte. De var dog blevet afvist.

Charlotte blev nu efterlyst både i aviser, i radio og på TV. Hendes familie stod grådkvalte og dybt ulykkelige frem i pressen, hvor de appellerede til befolkningen om hjælp til at finde deres lille pige.

Artiklen fortsætter under billedet...

Charlottes mor Pia sammen med stedfaren Ole og lillesøster Jeanette. Foto: Ritzau/Scanpix

Flere vidner kunne berette, at de om morgenen den 12. april – altså dagen efter Charlottes forsvinden – havde set en yngre kvinde omkring de 30 komme gående sammen med en lyshåret pige på Gl. Køge Landevej.

Kvinden blev efterlyst, men meldte sig aldrig til politiet. En af politiets teorier var, at lille Charlotte måske var blevet kidnappet af en psykisk syg kvinde.

I løbet af de følgende dage blev alt disponibelt mandskab fra Hvidovre Politi sat på sagen. Til sidst valgte man også at tilkalde kolleger fra Københavns Politi, ligesom dykkere og mandskab fra civilforsvaret også deltog i eftersøgningen.

I alt deltog over 300 professionelle i eftersøgningen af Charlotte.

Man besluttede blandt andet at undersøge det store forsvarsanlæg rundt om København, der hedder Vestvolden. Frømænd gennemsøgte Vestvolden, der blev delvist tømt for vand.

På 25 timer lykkedes det at pumpe mere end 30 millioner liter vand op. Også store strandarealer ved Avedøre Holme samt havne og vandløb blev finkæmmet.

Alt sammen forgæves. Ingen kunne finde Charlotte.

Dødsårsagen ukendt

Det var først to måneder senere, 18. juni, at man fik vished. Her gjorde to skovarbejdere et grufuldt fund i  Nørreskoven ved Furesøen nær Farum – mere end 25 kilometer fra legepladsen ved Bymuren.

De to skovarbejdere var stødt på et lille pigeben, der stak op af jorden.

Det var liget af fireårige Charlotte.

Hun lå i en lærredssæk, der var gravet ned i en fordybning i skovbunden 46 meter fra en cykelsti. Den koldblodige barnemorder havde givet sig god tid til at sløre skjulestedet med hjælp fra grene og kviste.

Politiet kunne ikke sige noget om, hvornår eller hvordan Charlotte var død. Sommervarmen og skovens dyr havde gjort liget ukendeligt.

En af politiets uhyggelige teorier var, at galningen havde gemt den lille piges lig i en dybfryser og bevaret roen i dagene efter hendes død, inden han havde skaffet det af vejen.

Retsmedicinerne kunne ikke præcist klarlægge dødsårsagen på grund af ligets forfatning. De kunne heller ikke fastslå, om hun havde været udsat for seksuelle overgreb, inden hun brutalt blev myrdet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politi med hunde gennemsøgte Nørreskoven, hvor liget af Charlotte blev fundet. Men den koldblodige morder havde ikke efterladt sig spor. Foto: Ritzau/Scanpix

Politiet mente dog, at gerningsmanden var en person, der havde kendskab til bebyggelsen, hvis det da ikke var en person, som boede i Bymuren. Utallige personer i området blev afhørt, og de kendte pædofile i området blev opsøgt og fik deres hjem endevendt, fordi man ikke havde fundet Charlottes røde regnfrakke og hendes gule gummistøvler.

Charlotte var ikke en pige, der kunne finde på at gå med fremmede. Det ville i alt fald kræve megen overtalelse og tid, havde hendes mor forklaret. Derfor rettede politiets mistanke især mod en 44-årig mand, der boede i nærheden.

Charlotte var af og til kommet i hans hjem. Men de fandt intet bevis for, at han var den bestialske morder. Han blev i øvrigt året efter dømt for et andet mord, da han slog sin kærestes 17-årige søn ihjel og gemte liget i en skov.

Charlottes morder er stadig på fri fod.

Både politiet og moderen har i årevis haft en mistanke om, hvem gerningsmanden kunne være. Men politiet har kun indicier og ingen beviser. I dag er moderen Pia kommet ud på den anden side, og hun har bearbejdet sin sorg ved at skrive tanker og følelser ned. Men hun føler stadig, at der mangler en afslutning.

- Det ville være 100 procent anderledes, hvis sagen var opklaret. Så ville det have mere karakter af et normalt dødsfald. Det er nemmere at forholde sig til noget konkret, så bliver tingene på tallerkenen i stedet for at vokse ud over hele spisebordet, har Pia tidligere fortalt i et interview med Ude & Hjemme.

Hun tror desværre ikke, at gerningsmanden bliver dømt.

- Jeg tror kun, det kan lade sig gøre, hvis han selv giver op. og selv når du står med en tilståelse, skal det bevises. Hele efterforskningsholdet bliver jo også ældre, siger Pia.

Charlottes røde regnfrakke og gule gummistøvler er aldrig blevet fundet.

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close