Virkelighedens Rejsehold: Helgas hoved er aldrig fundet

Torsoen af tyske Helga blev fundet i sivene i den øde beliggende Ørum Sø i Thy tæt ved Vestervig Kirke.

Torsoen af tyske Helga blev fundet i sivene i den øde beliggende Ørum Sø i Thy tæt ved Vestervig Kirke.

Foto: Ritzau/Scanpix

DR1s "Rejseholdet" er inspirereret af virkelige kriminalsager – én af de mest bestialske sager er parteringssagen fra 1985, hvor liget af den 37-årige damefrisør Helga Casu dukkede op forskellige steder i Thy.

SE og HØR genfortæller her mordmysteriet:

1. september 1985.

Andejagten var netop sat ind, da de gjorde det grufulde fund.

Jagthundene var pludseligt stoppet op midt i andejagten og markerede nu i sivkanten ved søen i Thy. Nede i det småmudrede vand kom et højreben til syne.

Jægerne slog straks storalarm, og kriminalbetjente ankom hurtigt til Roddenbjerg Sø, hvor det forfærdelige fund var gjort.

Samme dag dukkede flere ligdele op. En højrearm uden hånd blev fundet af nogle tilkaldte Falck-reddere.

Senere på dagen fandt man i kanten af Roddenbjerg Sø kvindens venstre ben, der var blevet trukket i land af dyr.

Omkring middag den 6. september 1985 fandt man så kvindens torso i sivkanten af den sydøstlige del af Ørum Sø.

Helga havde sin egen frisørsalon, men tjente også penge som prostitueret. Foto: Ritzau/Scanpix

Retsmedicinsk Institut kunne konkludere, at der formentlig var tale om en kvinde mellem 30-45 år, hun var hvid, cirka 170 centimeter høj og middel til kraftig af bygning.

Retsmedicinerne kunne tilmed fastslå, at kvinden var blevet parteret med en skarp kniv, og knoglerne oversavet med en fintandet sav. Og så var delene skødesløst blevet smidt i Roddenbjerg og Ørum Sø.

Men hvem var kvinden, og hvem var morderen?  

Sagen var forsidestof for formiddagsaviserne, og Rejseholdet arbejdede på højtryk for at opklare mordet. Men det var ikke sådan ligetil. Efterforskerne kunne dog med al sandsynlighed konkludere, at liget ikke tilhørte en dansk kvinde. Der var nemlig ingen meldinger om savnede danske kvinder.

Teorien gik i stedet på, at kvinden måske var tysk og måske var en af de mange turister, der havde tilbragt sommeren i feriehusområdet i Thy.

Den 10. september 1985 oversatte efterforskerne så materialet til tysk og sendte mapperne med tekst og fotos til drabsefterforskerne i de enkelte tyske Bundesländer.

Og det gav pote! Politiet nåede således at ånde morderen i nakken, før de led et svidende nederlag i efterforskningen.

Morderen på havnen

Tysk politi kunne nemlig fortælle, at en tysk styrmand havde observeret noget ganske mistænkeligt 21. august, da han lå i Hanstholm Havn med sin hustru og båd.

En tysk indregistreret bil dukkede op midt i det øde havneområde. Føreren bakkede helt hen til havnekanten, hvor han steg ud, åbnede bagagerummet og begyndte at bakse med noget, der lå bagi bilen.

En anden bil kørte ind på havneområdet, hvilket fik den mystiske mand til at stoppe sit foretagende og søge dækning inde i sin bil.

Da den anden bil igen var kørt, dukkede manden frem igen og fortsatte arbejdet bagi bilen. Da endnu en bil kørte ind på området, gemte han sig igen.

Det var dette gør-det-selv-sæt, som Stumpe havde fået i firmagave, han brugte til mordet og parteringen. Foto: Ritzau/Scanpix

Da denne bil forlod området, steg han ud på ny og gik om til bagagerummet, hvor han smed noget i vandet. Efterfølgende tørrede han bagagerummet af med en klud, som han også smed i vandet.

Styrmanden blev – ikke overraskende – noget mistænkelig ved mandens adfærd og valgte at konfrontere ham.

- Hvad laver De?, spurgte styrmanden, da han konfronterede den mystiske mand.

- Hvad rager det Dem? I øvrigt venter jeg på min vicevært, svarede manden.

Hertil svarede styrmanden blot:

- Var det ham, De smed i vandet?

Straks satte den mystiske mand sig bag rattet og ræsede afsted. Styrmanden nåede dog at få skrevet nummerpladen ned og konstaterede, at bilen var ”Mercedes-agtig og elfenbensfarvet”.

Oplysningerne gav han til tysk politi, som ikke helt kunne få det til at stemme. Nummerpladen svarede nemlig ikke til en elfenbensfarvet bil, men i stedet en grøn.

Og nu kom styrmanden i tanke om en dum brøler, han havde begået.

Samme dag, som han spottede den mistænkelige bil på havnen i Hanstholm, havde en anden bil strejfet hans, og af forsikringsmæssige årsager havde han derfor skrevet den bils nummerplade ned.

Nu havde han to sedler – sin egen og den han ville give til politiet. På uheldig vis kom han til at give politiet sin egen seddel, mens den anden blev smidt ud.

Politiet mente, at de nærmest havde åndet morderen lige i nakken, men nu var de igen nærmest på bar bund i sagen. 

Sporet lå forbrændt i skraldespand

Gennembruddet kom lidt over en måned efter, at styrmanden havde observeret bilen på havnen.

Her stod en anden tysker frem og fortalte, at han havde gjort et pudsigt fund i en affaldsspand på en rasteplads nær Vorupør – samme dag som styrmanden havde observeret bilen på havnen.

I skraldespanden lå nogle halvbrændte papirer. På et indbetalingskort stod der ”Helga Casu” samt en adresse på et hus i Braunschweig, en mindre by i delstaten Niedersachsen.

Torsoen af den parterede tyske kvinde blev fundet i sivene i den øde beliggende Ørum Sø i Thy tæt ved Vestervig Kirke. Foto: Ritzau/Scanpix

Kort herefter henvendte en lokal fisker sig i Thy og fortalte, at han havde set et hoved flyde rundt ved mundingen til Hanstholm Havn. Man fandt aldrig hovedet, men formodede, at det var Helga Casu.

Dansk og tysk politi forsøgte nu at finde ud af, hvem denne Helga var. 

Det viste sig, at hun havde en lille frisørforretning i den tyske by og boede alene, men hun tjente også til dagen og vejen ved at prostituere sig selv.

Hun havde dog en søn med en italiener, og sønnen boede sammen med sin far i Italien.

Helgas søster kunne fortælle, at familien ikke havde set eller hørt noget til Helga siden 17. august, hvor hun fortalte, at hun ville rejse til Italien for at besøge sin søn og eksmand. Men Helga dukkede aldrig op, og familien meldte hende savnet hos tysk politi 11. september.

Efter flere afhøringer af venner og familie kunne politiet tilmed konkludere, at Helga kort før sin forsvinden havde truffet en 50-årig mand ved navn Hans Günther Stumpe. Vennerne omtalte ham som Helgas økonomiske rådgiver, der havde hjulpet hende med at få et lån på cirka 160.000 danske kroner,

Det kom dog også frem, at han var noget af en plattenslager. Og så viste det sig, at han var en ganske interessant person i mordsagen.

Mystik i sommerhuset

Politiet konstaterede blandt andet, at Stumpe havde en elfenbensfarvet Mercedes, og han blev kaldt ind til afhøring. Han bekræftede, at han kendte Helga, men fastholdt, at det kun var som hendes økonomiske rådgiver.

Stumpe påstod desuden, at han havde været alene på fisketur i Thy i Danmark i perioden 17. august til 25. august. Han fortalte, at han gennem et udlejningsbureau havde lejet et sommerhus på Ærenprisvej 18 i Vorupør.

Men han begik en fejl, der fældede ham.

Det viste sig nemlig, at sommerhuset på Ærenprisvej var blevet udlejet ”sort” af en lokal sommerhusejer. Politiet kunne bevise, at Stumpe havde lejet TO sommerhuse i den givne periode. Det var mistænkeligt, mente efterforskerne.

I det andet sommerhus - som lå på Delfinvej og som var lejet af Stumpe via et udlejningsbureau – fandt kriminal-teknikerne flere spor. Der blev fundet fingeraftryk på væggene og blodstænk i soveværelset. De kunne dog ikke bevise, at blodet stammede fra Helga.

Han Günther Stumpe fik gjort ekstra rent og købt nye madrasser og sengetøj til det sommerhus, hvor drabet fandt sted. Foto: Ritzau/Scanpix 

Men en familie, som havde boet i nabosommerhuset, kunne fortælle om mystisk færden i og omkring sommerhuset. Den 17. august havde de spottet en lys Mercedes ankomme med to personer – en kvinde og en mand. Parret gik ind i sommerhuset og rullede gardinerne for.

Efterfølgende havde gardinerne slet ikke været trukket fra én eneste gang. Og naboerne havde kun set kvinden én gang. De havde desuden observeret, at manden en dag forlod sommerhuset med bilen fuld af sengetøj og et par madrasser på taget.

Stumpes kone kunne tilmed fortælle, at bilens betræk var blevet udskiftet, efter at Stumpe vendte hjem fra Danmark. Og så kunne hun også fortælle, at han havde fået afviklet en del af sin gæld – pudsigt nok svarende til et beløb på 140.000 danske kroner, som var det beløb, Helga havde optaget lån for.

Benægtede alt

Det var politiets klare opfattelse, at Stumpe havde myrdet Helga. Deres teori var, at Helga var Stumpes elskerinde, og at han havde inviteret hende med i sommerhus. Men Helga var besværlig, og Stumpe var ved at blive træt af hende.

Hun havde truet med at gå til hans kone og fortælle om affæren. Derfor besluttede Stumpe at skille sig af med hende, og han håbede, at han kunne skjule sin udåd – blandt andet ved at få Helga til at skrive et brev, hvori hun antydede, at hun var taget til Italien for at besøge sin søn og eks.

Hun blev dog myrdet og parteret i sommerhuset, og han skilte sig efterfølgende af med ligdelene.

Under afhøringerne pressede man ham naturligvis i håb om, at han ville afsløre hvor han havde gjort af hendes hoved. Men han nægtede alt:

- I har fat i den forkerte mand, sagde han.

Men på grund af de mange indicier og beviser i sagen blev Stumpe ved retten i Braunschweig idømt livsvarigt fængsel den 17. december 1986.

I 1998 blev han ifølge TV MIDTVEST ramt af et slagtilfælde, som gjorde, at han blev skønnet uegnet til yderligere straf og løsladt.

Siden han blev gift igen og bosatte sig ved Leipzig.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close