Kendte 3. juni 2019

Midt i Bendtners nedtur: Flyttesalg

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner skal finde en ny klub, og kæresten Philine er godt i gang med at tømme hjemmet.
(Foto: Dan Mariegaard)

Drømmer du om at gå i Nicklas Bendtners sko, skal du følge kæresten Philine Roepstorff på Instagram.

Her sælger den 26-årige skønhed nemlig ud af ”Lord”s brugte gummisko.

Otte styk i størrelse 46 røg op på den veldrejede models profil og ud til hendes næsten 300.000 følgere, der blot skulle hive 400 kr. frem for at få et par af den modebevidste ekslandsholdsspillers fodtøj hjem.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

(Foto: Instagram (Philine Roepstorff))

Kæresten Philine Roepstorff er en dame med ordenssans – når Bendtner fylder for meget derhjemme, sælger hun ud af hans tøj. (Foto: Instagram (Philine Roepstorff))

Det dyreste par af mærket Lanvin krævede Philine dog 1500 kr. for.

Pengene kan falde på et tørt sted. Nok er 31-årige Bendtner den højest betalte spiller i sin norske klub Rosenborg, men han har fået at vide, at det til sommer er slut med at snøre støvlerne i Trondheim.

Samme dag som skoudsalget startede, kom det frem, at angriberen nu skal finde en ny arbejdsgiver, der ikke er bange for at hyre en spiller, som er tidligere straffet for vold.

Sponsoreret indhold