Kendte 11. marts 2019

Bendtners drøm: Vil være som kæresten

Når Nicklas Bendtner en dag er færdig med at sparke til en bold, vil han arbejde med det samme som sin labre kæreste Philine Roepstorff
(Foto: Instagram (Philine Roepstorff)

En fodboldspillers karriere varer ikke evigt. Derfor er det vigtigt at boldsparkerne har en plan for deres videre færd, når de er færdige med at løbe inden for kridtstregerne.

Nicklas Bendtner lader til at have helt styr på prioriteterne, når han stiller fodboldstøvlerne på hylden. Han vil nemlig være som sin kæreste Philine Roepstorff.

Siden sidste sommer har den skandaleramte angriber flettet fingre med den solbrune model. De to har været meget åbne om deres forhold og flittigt delt intime billeder.

Men i fremtiden kan det være, at Bendtner og Philine også kommer til at dele job. Det skriver BT.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af P H I L I N E P I (@philineroepstorff) den

- Jeg ville gerne leve det liv, hun lever. Ville du ikke også det? Det havde været dejligt. Nu er hun i Thailand. Så skal hun videre til Paris og Tel Aviv. Det er ikke dårligt, siger Nicklas Bendtner ifølge BT til det norske medie Adressa.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og man kan da kun give Rosenborg-spilleren ret. Philines liv ser ret så fantastisk ud. På hendes Instagram-profil deler den labre model flittigt letpåklædte billeder fra alle mulige eksotiske steder i verden.

Knap så eksotisk er der i Trondheim, hvor Bendtner bor til dagligt. Det går dog ikke Philine på, hvis man skal tro den tidligere landsholdsspiller.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Hun kan leve sit liv ganske fint her. Vi har det, vi har sammen her, og så kan hun rejse på job. Det spiller en mindre rolle, hvor hun bor, og hvor hun rejser fra, siger Bendtner ifølge BT.

Nicklas Bendtner fik sin fodlænke af i starten af marts efter at have båret det uønskede ankelsmykke i 50 dage. Nu er skandaleangriberen klar til at banke mål for sin norske klub Rosenborg.

Sponsoreret indhold