Kendte10. november 2021

Mettes benhårde væbner: Hærdet af mobning

Barbara Bertelsen har vendt modgang i livet til en styrke
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

B-P-S-I-R! B-P-S-I-R!

Bogstaverne blev råbt igen og igen efter Barbara Bertelsen, da hun gik i skole som barn. Hun og de ondsindede unger, der råbte efter hende, kendte selvfølgelig betydningen. “Barbara piller sig i røven” var blevet forkortet, men pinen var ikke blevet formindsket for ofret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette_17.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Der var lang vej fra Barbara Bertelsens hårde behandling i barndomsårene til at være Mette Frederiksens højre hånd i Statsministeriet. (Foto: Ritzau Scanpix)

Barbara Bertelsen har for tiden hele Danmarks opmærksomhed som den stålsatte øverste embedsmand i Statsministeriet, hvor hun som Mette Frederiksens højre hånd har sendt knivskarpe sms’er til højre og venstre. Selv blev hun i årevis udsat for mobning i skolen.

Det fortæller hun til forfatter Anne Sofie Kragh i bogen “Det første år”, der udkom tidligere i år og handler om Mette Frederiksens start på statsministertilværelsen – med Barbara Bertelsen i en central rolle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_3_5.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

De seneste år har top-embedsmanden haft hoved og krop i balance ved at dyrke en masse yoga. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Alt ved hende var åbenbart galt. Hun var grim, dårlig til sport, for god i skolen, havde et tosset navn og “forkerte” forældre, lyder det om den barske hverdag i skolegården i Hjerting lige uden for Esbjerg.

Stærk af modgang

Efterhånden blev mobningen også fysisk, og ofte fandt Barbara sig selv på toilettet – knækket sammen. Men alligevel kunne hun samle sig op og komme videre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_4_3.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Al Barbara Bertelsens energi bliver lagt i arbejdet for regeringen. Den 48-årige jurist har ingen børn, og da hun deltog i Mette Frederiksens bryllup sidste sommer, var det uden ledsager. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Men minderne kom tilbage, da Mette Frederiksen i 2015 ansatte Bertelsen i hendes første departementschef-job i Justitsministeriet.

Her skulle hun forbi en erhvervspsykolog, før hun kunne sætte sig i sin nye stol.

Psykologen fik hele historien – og blev imponeret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_2_5.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Syge forældre
Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen var blandt de første danskere, der for alvor blev skræmt af coronavirusudviklingen i verden i begyndelsen af 2020.
Begge kvinder havde da også noget at være bekymret over, for det var tidligt tydeligt, at sygdommen var hård mod personer med dårlige lunger.
Mette Frederiksens far, Flemming, var midt i en behandling for lungekræft, og også Barbara Bertelsens mor var alvorligt lungesyg. Departementschefen brugte derfor sin vinterferie på at tage til Fanø for at købe ind, så moderen kunne klare sig i isolation i måneder, kan man læse i bogen “Det første år”. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Hun havde formået at vende den massive mobning til en styrke. Hun havde udviklet en selvstændighed og en eksistens, der ikke var afhængig af andre. Hun var trænet i at turde stå alene, gå mod strømmen og ikke søge flertallet, fordi det var komfortabelt. Egenskaber, der blandt andet gjorde hende kvalificeret til stillingen som departementschef, lød konklusionen ifølge “Det første år”.

Jobbet fik hun da også, og hun blev dermed genforenet med Mette Frederiksen, der udsendte en pressemeddelelse, hvor hun understregede sin nye højre hånds “kæmpe engagement” – et engagement, der altså inkluderede kontante sms’er til ansatte i andre ministerier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_1_9.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

For tiden undersøges det, hvad der foregik, da Mette Frederiksen sidste år besluttede at slå alle mink i Danmark ned. (Foto: Lars H. Laursen)

Nu skal Bertelsen bruge sit engagement til at hjælpe statsministeren igennem Minkkommissionen, hvor begge kvinder vidner. Mette Frederiksen er den sidste i stolen, 9. december.

Sponsoreret indhold