Mascha Vang på bokseferie med Geggos ekskæreste

Mascha Vang på Roskilde Festival

Mascha Vang på Roskilde Festival

(Foto: Dan Mariegaard)

Som succesfuld blogger og influencer lever Mascha Vang et liv fyldt med oplevelser og rejser, som de fleste af os kun kan drømme om.

Den 39-årige skønhed bruger nærmest mere tid uden for landets grænser end herhjemme. Og det er gerne et sted, hvor solen i højere grad kan forkæle hende med en solbrun kulør, end den kan i Danmark.

Lige nu er Mascha sammen med sin kæreste Troels Krohn Dehli i kendismekkaet Marbella i Spanien. Men de to nyder i denne omgang ikke en romantisk kærlighedsferie.

I stedet får de to turtelduer masser af sved på panden og måske et par blå mærker med hjem fra Malaga. De er nemlig på en boksecamp under de varme himmelstrøg.

Artiklen fortsætter under billedet...

Og der er flere årsager til, at Mascha og Troels har valgt at tage på en boksecamp fremfor f.eks. en fitnesscamp, som hun har været på før.

- Grunden til vi er på boksecamp og ikke fitnesscamp eller noget andet er, at jeg synes boksning er sjovt, og på den måde glemmer jeg lidt, hvor hårdt det også er at stå i solen og træne, skriver Mascha på sin blog.

Parret, der fandt sammen sidste år, er naturligvis ikke de eneste, der lige nu deler slag ud til spanske sandsække. På boksecampen får de kyndig træning af bl.a. den tidligere professionelle bokser Mads Larsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mads Larsen agerer Maschas træner under boksecampen (Foto: Thomas Laursen)

Mads Larsen og Mascha Van er dog ikke den eneste kendisser, der har valgt at bruge en uge i sommerferien på at udveksle slagkombinationer. 

Med på turen er nemlig også Nick Tristan, som tidligere har været kærester med "Familien fra Bryggen"-stjernen Stephanie "Geggo". Han er derudover søn af den tidligere fodboldspiller Stig Tøfting.

Geggo og Nick havde et noget turbulent forhold, som definitivt sluttede i 2013. Inden da nåede de dog at få tatoveret hinandens navne på kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Geggo og Nick Tristan nåede at være sammen - og ikke sammen - flere gange i løbet af deres forhold (Foto: Mikael Rieck)

Kærestetatoveringerne, som Geggo og Nick Tristan fik for at redde deres forhold, er sidenhen blevet fjernet. Det er der nok en vis Cengiz, der er ret glad for.

Det er længe siden, man har hørt noget til Nick Tristan i offentligheden, men nu mænger han sig altså med en af Danmarks mest succesrige bloggere i form af Mascha Vang.

I mellem træningen af deres uppercut-slag har Nick Tristan været så heldig, at Mascha har fundet tid til at give ham et shout out på Instagram. Det sikrer helt sikkert den tatoverede bad boy en solid mængde følgere.

Se Geggo og hendes nykårede mand Cengiz lege "Jeg har aldrig...":

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close