Martin Jørgensen aktiveret: Køkkenmedhjælper

Værsågod! 41-årige Martin Jørgensen strøg frem og tilbage mellem køkken og bord, skænkede op, åbnede nye flasker og ryddede af. Tjenerstanden kunne lære lidt.

Værsågod! 41-årige Martin Jørgensen strøg frem og tilbage mellem køkken og bord, skænkede op, åbnede nye flasker og ryddede af. Tjenerstanden kunne lære lidt.

(Foto: Thomas Laursen)

Sku' det være lidt vino?

I sin hvide skjorte med kig til bryst er dagens solbrune tjener særdeles servicemindet, charmerende og sikker på hånden.

Smyger sig gelinde rundt imellem byens modespidser, blotter bisserne og hilser høfligt, mens kanapéerne hamstres om hofterne på ham.

Og Martin Jørgensen kender da også alt til jetset-omgivelserne.

Forskellen er nu blot, at det ikke er Martin, der bliver serviceret, men ham, der servicerer.

Vi er til det velansete danske modebrand DAYs modeugefest i Borgergade i det indre København, lige midt i jetsettets hjerte – med Café Victor, Bistro Pastis og Kgs. Nytorv lige om hjørnet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Martin ankom med tre venner, hvoraf kvinden ved hans side indenfor var aftenens anden tjener. (Foto: Thomas Laursen)

"Jeg er på arbejde"

I indgangen møder SE og HØR grevinde Alexandras stormombruste eksmand, Martin Jørgensen, 41, som nu i et par årtier har turet denne del af hovedstaden tynd.

Ofte med store armbevægelser, beundrere og en lind strøm af flasker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Grevinde Alexandra, prins Felix, Martin Jørgensen og prins Nikolai

Der var engang ... ... hvor Martin boltrede sig på de allermest bonede gulve her til lands. Filmfotografen giftede sig i 2007 med grevinde Alexandra, 55, og fik prinserne Nikolai, 19, og Felix, 17, som stedsønner – indtil han i 2015 snød Alex og røg på porten. (Foto: Hanne Juul)

Den tid er dog forbi.

For inde til festen er Martin ikke celeber gæst – han er tjener.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Orv, der mangler også lige lidt dér. Årvågne Martin lod intet glas stå tomt. (Foto: Thomas Laursen)

– Du er kommet på hårdt arbejde, hva', Martin? indleder SE og HØRs udsendte.

– Jaeh. Ja, jeg er på arbejde.

– Altså, for I AM Rosé (aftenens vin)? Er det dem, du arbejder for?

– Ja, jeg har en del at gøre med dem, ja. Mest i udlandet, men også lidt herhjemme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ved ankomsten til DAY-festen lignede Martin en celeber gæst som alle andre. Men indenfor viste han helt nye talenter. (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg er gode gamle venner med Malene og Keld (Birger og Mikkelsen, grundlæggere af DAY Birger et Mikkelsen, red.).

Og så hjælper man jo til, når man kan, siger Martin med et smil, inden der er bud efter ham i køkkenet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Før var det Martin og kæresten Eva Harlou, der fik skænket op ved mode-tamtam, receptioner og gallafester. Nu er det Martin, som opvarter godtfolk. (Foto: Thomas Laursen)

Cool i køkkenet

Her er intet job for lille for rosé-tjeneren, som både gi'r et nap med, når mælkekasser skal flyttes, og når glas sættes til opvask.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Ha' en god aften, ikk'! Venligheden og snakketøjet fejlede intet hos Martin, da SE og HØR mødte ham forleden. (Foto: Thomas Laursen)

Alt sammen med en køkkendrengs ydmyghed og et bredt smil, som faktisk klæder den nu abdicerede i-byen-konge.

Vi er stadig sammen

De har været forsvundet som dug for solen det seneste års tid, hvilket har fået spekulationerne til at blusse.

 

Men Martin Jørgensen forsikrer over for SE og HØR, at han stadig danner par med arkitekt og tidl. "X Factor"-vært, Eva Harlou, 42.

 

– Hils Eva! siger SE og HØR til Martin.

 

– Ja ... Ja, det skal jeg gøre.

 

– Ja, for I er stadig sammen?

 

– Jaja, det er vi.

 

– Jeg spørger, fordi det er så lang tid siden, man har set jer sammen.

 

– Ja, men vi går ikke så meget ud mere. Det har vi ikke så meget brug for længere. Det har vi prøvet.

 

Vi har også begge to så meget arbejde, så der er tryk på ...

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close