Mads Mangepenge

Mads Langer, 35, har altid en væg af skrigende piger stående forrest til sine koncerter.

Mads Langer, 35, har altid en væg af skrigende piger stående forrest til sine koncerter.

(Foto: Dan Mariegaard)

Der er stakater i popmusik.

Det kan Mads Langer skrive under på.

For den flittige skibonit arbejder igennem om sommeren og spiller den ene store koncert efter den anden – og det kan altså mærkes på bundlinjen.

Ifølge det seneste regnskab for Langers firma Freedom Is A State Of Mind ApS hev spillemanden 4.563.476 kr. hjem sidste år.

Det er knap tre millioner mindre end året før.

Heldigvis har han en god sjat på kistebunden, for trods den væsentlig lavere indtægt udbetaler han ligesom sidste år den samme høje løn på godt seks millioner til sig selv.

Selv om årets resultat efter skat lander på et minus på 1,6 millioner, er ”Mellem linjerne”-sangeren stadig god for 3.064.142 kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mads Langer.

Langers hjerte banker kun for én særlig pige – nemlig den 11 år yngre Julie Lillelund. (Foto: Dan Mariegaard)

Bryllup i støbeskeen

I julen 2017 friede Mads til kæresten Julie Lillelund, og parret har taget sig god tid til at nyde at være forlovede, inden de skal giftes.

Hvornår brylluppet skal stå, er turtelduerne meget hemmelighedsfulde omkring, men mon ikke Julie snart går op ad kirkegulvet til sin udkårne?

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close