Kendte9. juni 2019

Lukas Grahams kæreste afslører: Jeg bakkede ud

Efter flere års on-/off-forhold faldt ”7 Years”-sangeren Lukas Graham for Rillo – men det var slet ikke meningen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lukas_graham_dm_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

De mødtes til en fødselsdag for mange år siden.

Lukas Forchhammer, 30, var Marie-Louise ”Rillo” Schwartz’ bordherre, og de to fik lynhurtigt et godt øje til hinanden, og deres forhold bevægede sig med Rillos egne ord under bæltestedet.

Men selv om kemien var god mellem sengekammeraterne, var det aldrig meningen, at de skulle være kærester.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rillo_foto_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Rillo Schwartz med det borgerlige navn Marie-Louise, 29, lagde Lukas på is, når han blev lidt for sød. (Foto: Mikael Rieck)

Det fortæller Lukas’ bedre halvdel i podcasten ”Anden til venstre”.

– Hvis vi havde set hinanden i nogle måneder, og jeg kunne mærke, at jeg begyndte at synes, han var lidt for sød, så bakkede jeg tilbage, fortæller Rillo og begrunder distanceringen med deres forskellige baggrunde:

Han er en værtshusrotte fra Christiania – hun en natklubpige fra Gentofte.

Da sorgen overmandede verdensstjernen, var det Rillo, han ringede til – og hun tilbød straks sin hjælp.

– Det var egentlig ret sødt – det, han så sagde.

– ”Jeg ved godt, at vi aldrig har haft et forhold på den måde, men jeg holder af dig, og jeg ved, at du også holder af mig, og jeg har brug for en, som har kendt mig i mange år, så hvis du har lyst, kunne jeg rigtig godt tænke mig, at du bare kom og holdt om mig”.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lukas_graham_hanne_juul.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Christianitten og Gentofte-pigen faldt for hinanden efter Lukas’ fars død i 2012. (Foto: Hanne Juul)

Om aftenen lå de bare og holdt om hinanden.

Derfra tog deres forhold en ny drejning.

– Vi var slet ikke sammen intimt i lang tid, fordi det var rigtig svært at gøre det, som vi havde gjort før, på samme facon, når han var i så sårbar en situation.

– Så for mig handlede det bare om, at han skulle have omsorg, siger Rillo, som stadig ikke ville være kæreste med Lukas.

– Men så kunne jeg ikke lade være alligevel, afslører kvinden, som i dag er mor til Lukas’ datter Viola – og er hitmagerens forlovede.

Sponsoreret indhold