Kendte26. august 2020

Lene Nystrøm single igen

Den 46-årige Aqua-stjerne er nu blevet forladt af sin 30-årige kæreste.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lene_6.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Aqua-Lene er blevet forladt af sin 16 år yngre elsker.

Den 30-årige bornholmer Jeppe Kristoffer Lenz var ellers flyttet ind i Lene Nystrøms villa i Allerød.

Parret nåede også at nyde hinanden på en elskovsferie i Thailand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_2_0.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Jeppe Kristoffer Lenz nåede at få adresse i Lenes 5.995.000 kr. dyre villa her, selv om forholdet blev kortvarigt. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Men for få måneder siden – i maj – flyttede den unge Aqua-tekniker- og lydmand ud af Lenes hjem i Nordsjælland og til Nørrebro, hvor han har købt sin helt egen andelslejlighed; en toværelsers på 50 kvm.

Det viser oplysninger fra CPR-registret og Tingbogen.

Lyst til Lene

46-årige Lene Nystrøm præsenterede Aqua-bandets lydmand og teknikprofessor Jeppe som sin kæreste, da hun for godt et år siden hev ham med op ad den røde løber ved åbningen af restauranten og natklubben Pangea i Charlottenlund.

Her var Lene ansat som ansvarlig for musikken.

Dengang var smilene brede hos dem begge, og ingen kunne være i tvivl om, at lykkehormonerne boblede i både både Lene og Jeppe – på trods af aldersforskellen på 16 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_7.jpg
 (Foto: Aller Media)

Lene har altid været vild med mændene i Aqua.
Bandets tidligere medlem Claus Norreen, 50, har hun dog så vidt vides ikke haft på krogen. (Foto: Aller Media)

Men alt har en ende, og Lene kan skrive endnu en “vandmand” fra Aqua på sin trofæliste.

Den første var René Dif.

I Aquas spæde barndom i 90’erne var bandets to mest markante medlemmer kærester.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_4_0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

I Aquas spæde begyndelse var Lene og René Dif, 52, kærester. (Foto: Peter Grosen)

Aquas karismatiske forsanger, René Dif, var kendt for at tage for sig af retterne, når der var kvinder i farvandet, og lækre Lene med den charmerende norske accent kunne han ikke modstå.

Ramt af Rasted

Efter bruddet med Dif havde den norske sangfugl kæresteforhold med kendte musikere i andre bands, men mændene i Aqua trak i Lene som magnet i en æske søm.

Dif blev afløst af bandets bodyguard Jan Brettschneider, men han og Lene gik fra hinanden, lige så hurtigt som de fandt sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_3_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Aquas bodyguard Jan Brettschneider var i en periode en vigtig del af Lenes kærlighedsliv. (Foto: Ritzau Scanpix)

Næste mand i rækken var Søren Rasted. Den fem år ældre musiker blev og er stadig Lenes faste holdepunkt.

De giftede sig i 2001 – først i Las Vegas og siden i Blovstrød – og har sammen fået børnene India og Billy, som nu er teenagere.

https://imgix.seoghoer.dk/lene_6.jpg
 (Foto: Aller Media)

Lene Nystrøm og Søren Rasted har til trods for skilsmissen et fint og respektfuldt forhold til hinanden. (Foto: Aller Media)

Men de har siden holdt tæt kontakt – ikke mindst på grund af børnene, karrieren og det 420 kvadratmeter store minislot Øxenholm i Birkerød, som de gennem flere år har forsøgt at sælge.

Lene og Søren købte Øxenholm for 26 millioner kr. i 2006.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_1_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Søren og Lenes eksklusive landejendom, Øxenholm ved Birkerød, holder dem sammen, idet ingen ønsker at købe den. (Foto: Thomas Laursen)

Siden har de investeret store summer i istandsættelse. Nu koster det nordsjællandske landsæde med hestestalde, sø og tennisbane 28 millioner kr.

Selv om mænd i alle aldre passerer ind og ud af Lene Nystrøms liv, så bliver Søren Rasted trofast stående på perronen.

Kvinden i mit liv

I podcasten “Bucket List” løfter 51-årige Søren Rasted lidt af sløret for de tidligere ægtefællers forhold i dag. I podcasten bliver han spurgt, om han vil giftes igen.

- Det tror jeg ikke. Min ekskone og jeg har det rigtig godt sammen. På en eller anden måde vil hun altid være kvinden i mit liv, har jeg i hvert fald indtryk af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lene_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Elskeren er flyttet, men eksmanden, Søren Rasted, 51, holder trofast ved – ikke mindst fordi han og Lene sammen har børnene India og Billy. (Foto: Dan Mariegaard)

Ikke at jeg ikke sagtens kan elske en anden. Men jeg har ikke det behov for at skynde mig ud at finde en, siger Søren Rasted i podcasten.

Søren og Lene var naturligvis sammen om at fejre datteren Indias konfirmation for nylig.

SE og HØR har ringet til Jeppe Kristoffer Lenz for at få en kommentar, men han ville ikke give sig til kende.

SE og HØR har også forsøgt at få en udtalelse fra Lene Nystrøm, men uden held.

Sponsoreret indhold