Kendte11. april 2019

Kim afslører Khloés butikstyveri

Kim Kardashian afslører, at Khloé Kardashian gjorde sig selv til butikstyv, inden de berømte søstre blev verdenskendte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega35462_001_0.jpg
 Foto: MEGA

Man tror det ikke altid, men der var faktisk en tid, inden Kim Kardashian og resten af hendes søskende blev verdensberømte.

Nu afslører realitystjernen en spøjs historie fra fortiden, hvor Khloé Kardashian gjorde sig selv til butikstyv.

Under en ferie på Hawaii stjal Khloé nemlig et par dyre Dior-solbriller.

- Vi var på Hawaii, og der var denne her Christian Dior-butik, hvor der ikke var noget personale. Khloé ville virkelig gerne have de her Dior-solbriller, så hun tog dem og gik, fortæller Kim i et interview med Bustle.

- Alt handlede om de her solbriller. Jeg har dem stadig den dag i dag. Så sødt. Det var meget sjovt, fortæller Kim grinende.

Realitystjernen angrer tydeligvis ikke, at hun sammen med søsteren har haft lidt for lange fingre.

Kim har også en teori om, hvorfor Dior-butikken var uden personale.

- Personalet er nok gået på toilettet eller været ude på lageret. Jeg ved ikke, hvad historien var, men det var virkelig sjovt, siger Kim.

Historien om Kim og Khloés solbrilletyveri kommer samtidig med, at Kim har lanceret sin egen solbrillekollektion.

Artiklen fortsætter efter billedet

I dag behøver hverken Kim eller Khloé at stjæle dyre mærkevarer for at kunne se godt ud.

Det anslåes, at Kim er god for mere end to milliarder kroner, mens søsteren Khloé også har en anseelig formue. Selvom den langt fra er i nærheden af storesøsterens.

De to søstre skal dog kigge langt, hvis de skal nå op i nærheden af lillesøsteren Kylie Jenner.

Det er ikke mange måneder siden, at hun officielt kunne kalde sig den yngste dollarmilliardær nogensinde.

Sponsoreret indhold