Kendte22. februar 2019

Kim Kardashian forsvarer sin søster efter utroskab

I går glemte Khloé Kardashian sorgen over bruddet med den utro Tristan Thompson. Det affødte kritik på de sociale medier, men nu svarer storesøster Kim Kardashian igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega35462_001.jpg
 Foto: MEGA

Man må sige, at det har været en hård uge for den 34-årige reality-stjerne Khloé Kardashian.

I onsdags kom det frem, at hun er gået fra kæresten Tristan Thompson, efter den tårnhøje basket-stjerne havde været hende utro igen. Og som om det ikke var nok, at han var utro, så gjorde han det da også lige med Kylie Jenners bedste veninde.

I går valgte Khloé dog at bearbejde sine sorger ved igen at frekventere den røde løber, som hun og resten af familien er ekstremt glade for. Det er dog ikke alle, der bifalder den beslutning.

På de sociale medier skyder flere Kardashian-fans med skarpt efter Khloé, fordi hun dagen efter bruddet med Tristan tog ud og morede sig. Det skriver det amerikanske medie E!.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263814_001.jpg
 Foto: MEGA

Khloé Kardashian og Tristan Thompson har datteren True på ti måneder sammen (Foto: MEGA)

De mange fans havde måske foretrukket, at Khloé ville gøre som alle andre, der går i gennem et hårdt brud. Nemlig at sidde derhjemme og se kærlighedsfilm og spise lidt for meget is.

Kritikken af den nu 34-årige single-mor vil storesøster Kim Kardashian slet ikke høre på. I sand beskytterstil tager hun nu sin knuste søster i forsvar på Twitter.

- Hvis nogen er dig utro i offentlighed, så tager du ud dagen efter?, spørger Twitter-brugeren "2Cool2Blog" kritisabelt til en video af Khloé, der ankommer til et arrangement.

Det gider storesøster slet ikke høre på, og i et tweet, der i skrivende stund har fået over en halv million likes, tager Kim sin søster i forsvar.

Artiklen fortsætter under tweetet...

- Ville du foretrække, at hun også mistede pengene? En single mor skal også arbejde! Det her var et professionelt samarbejde, som var planlagt på forhånd. Og du skal ikke tro, at hun bare venter på, at nogen betaler hendes regninger eller sørger for hendes datter, skriver Kim Kardashian.

I tråden under det velroste tweet kører der en heftig debat om, hvorvidt Kim kan tillade sig at samligne Khloé med single mødre i al almindelighed. Hun har trods alt en væsentligt højere indkomst end de fleste mødre, der skal opfostre deres børn selv.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega305432_004.jpg
 Foto: MEGA

Pigen, som Tristan var utro med, er den 21-årige Jordyn Woods, som indtil nu har været Kylie Jenners bedste veninde (Foto: MEGA)

Khloé Kardashian har datteren True på ti måneder med ekskæresten Tristan, og allerede da hun lå på fødegangen, var basketball-spilleren angiveligt utro.

Her blev Tristan Thompson fanget på flere videoer, hvor man kunne se, at han var Khloé utro, mens hun lå og var ved at føde deres fælles datter. Allerede der burde han nok være smidt for porten.

Men det tidligere par fortsatte sammen på trods af det beviste utroskab fra den tårnhøje boldfyr. Men denne gang gik den ikke. Khloé er helt og aldeles færdig med Tristan.

Se Irina Babenko fortælle om sit møde med Kim Kardashian:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold