Kendte25. august 2019

Jørgen Leth kapper alle bånd til TV 2: Leth beslutning

Danske Tour-fans kan godt glemme at få Jørgen Leth tilbage til Rolf og Ritter.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joergen_og_karoline_leth_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Anmelderne var ikke synderligt begejstrede for Jørgen Leths samarbejde med Citroën om dækningen af Tour de France, og seerne faldt også hurtigt fra.

Men der er ingen chancer for, at kommentator-legenden vender tilbage til sin gamle plads mellem Rolf og Ritter på TV 2.

– Alle bånd til TV 2 er kappet. Ikke til medarbejderne. Dem ser jeg stadig og er meget kammeratlig med.

Men det er jo ikke det samme som, at man kan arbejde sammen. Så det gør jeg med fuldt overlæg, siger filmmanden til SE og HØR.

Tværtimod er Jørgen Leth rigtig glad for sit nye format, der inkluderer podcast og Youtube-videoer, i samarbejde med Citroën, og det er derfor allerede besluttet, at han vender tilbage til det franske cykelløb næste år.

– Det var spændende og inspirerende at arbejde sammen med nye folk, som jeg selv har udvalgt. Jeg var meget inspireret.

– Min vurdering er i top, lyder det fra Leth.

Sponsoreret indhold