Kendte4. april 2019

Skuffet Jørgen Leth efter chok-exit:- Ville gerne være fortsat

Jørgen Leth fortæller, at han selv gerne ville have fortsat jobbet som kommentar på Tour de France
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joergen_leth_0.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

I over 30 år har danskerne været vant til at høre Jørgen Leths velkendte stemme, når han i sikker stil og med stor viden har guidet os gennem Tour de France.

Men nu er det slut.

I dag kom det således frem, at 81-årige Jørgen Leth ikke er med som kommentar, når årets Tour de Frances rulles igang.

Selv fortæller hovedpersonen, at han gerne ville være fortsat i jobbet som den alvidende fortæller og kommentator.

På Facebook skriver han således følgende til sine fans:

[node:aller-poll]

- For mig er selve essensen af arbejdet som Tour de France-kommentator, at være i Frankrig hvor det sker. og jeg så frem til at være med igen i år og langt ud i fremtiden. En vision jeg indtil for nylig delte med TV 2.

- Jeg ville gerne have fortsat. Ingen tvivl om det. Men jeg bestemmer ikke hvad de bestemmer i Odense.

- Tak, fordi i har fulgt med og støttet jeres trofaste kommentator gennem de mange herlige år. Jeg håber at i også i år tager tiden til at nyde det spektakulære løb.

- Jeg kommer til at følge med alligevel. Jeg vil sidde og kommentere et sted i skyggen. For mig selv og mine. Måske med et glas god vin og noget ost. Legal doping.

81-årige Jørgen Leth har de sidste 34 år med sikker stemme guidet danskerne igennem touren.

Sidste år fik han sin egen liveposition under de forskellige etaper, hvilket betød, at han ikke kom med så mange kommentarer og meninger, som det har været tilfældet tidligere.

Det fik flere tour-fans til at ærgre sig.

I år må de så undvære ham helt.

Sponsoreret indhold