Kendte3. marts 2021

Hilaria Baldwin afslører navnet på uventet barn nummer seks

Det er kun fem måneder siden, at Baldwin-parret kunne annoncere, at de var blevet forældre til deres femte fælles barn. Men tidligere på ugen kunne de fortælle, de var blevet forældre til seks
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alec_baldwin_og_hilaria_baldwin_2.jpg
 Foto: MEGA

Det kom vist som et chok for alle andre end parret selv, da den 37-årige Hilaria Baldwin og hendes 62-årige mand Alec Baldwin tidligere på ugen delte et billede med alle deres fælles børn.

For det skarpe øje lagde hurtigt mærke til, at der ved siden af parrets kun fem måneder gamle søn, Eduardo, lå endnu en lille baby – parrets sjette barn og Alec Baldwins syvende.

Udover den korte tekst til billedet på Instagram og hendes kække kommentar: ”Kan du tælle, hvor mange babyer der er?” på sin Instagram-story, så er det ikke meget, som hverken hun eller manden har delt om det lille ny familiemedlem.

Indtil nu. Hun har nemlig onsdag delt et billede på sin Instagram-profil, hvor den lille nyfødte baby kan ses helt tæt på. I teksten afslører hun, at det er en datter, og hvad hun skal hedde:

- Vi er så forelskede i vores datter, Lucia. Ligesom dine brødre og søstre, så er du simpelthen bare en drøm.

Artiklen fortsætter under opslaget

Allerede tre uger efter, at parret blev forældre til lille Eduardo i september 2020, lød det fra hende, at hun ville ”se på det”, når det kom til at udvide familien med endnu et medlem.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/alec_baldwin_og_hilaria_baldwin.jpg
 Foto: MEGA

Parret blev gift tilbage i 2012, og sammen har de børnene Carmen, Rafael, Romeo, Leonardo, Eduardo og nu også lille Lucia. Foto: MEGA

På daværende tidspunkt må de to dog have vidst, at endnu en lille en var på vej. Hverken Hilaria eller Alec har dog endnu kommenteret på, om de har haft hjælp af en rugemor, eller om lille Lucia eventuelt er blevet adopteret.

Hilaria selv har haft fjernet muligheden for, at hendes følgere kunne kommentere på billedet, mens Alec ikke har gjort det samme.

Det har resulteret i flere spekulationer fra hans følgere om netop dette – hvordan Lucia er kommet til.

Det kan du læse meget mere om her:

Sponsoreret indhold