Kendte30. marts 2021

Demi Lovato springer ud som panseksuel

I kølvandet på sangerindens afslørende YouTube-dokumentar åbner hun nu op omkring sit fremtidige kærlighedsliv, som hun ikke længere er sikker på, rummer en mand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var ikke lige umiddelbart til at spore tvivlen hos den 28-årige sangerinde, da hun efter blot få måneder som kærester kunne annoncere, at hun og skuespilleren Max Ehrich var forlovet.

Men tvivlen var der alligevel, og allerede to måneder efter valgte hun at gå fra ham. Dengang bød hun dog ikke offentligheden på nogen forklaring, eller fortalte hvad der var gået galt mellem de to.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/demi_og_max_0.jpg
 Foto: Instagram

Forelskelsen var tydelig mellem Lovato og skuespilleren Max Ehrich. Men forholdet braste næsten lige så hurtigt, som kærligheden var vokset. Foto: Instagram

Det har hun dog siden lavet om på, senest i sin YouTube-dokumentar ”Dancing With The Devil”, hvor hun blandt andet fortæller, at det var en form for ”lettelse” for hende ikke at danne par med ham mere. Nu uddyber hun dog i podcasten ”Joe Rogan Experience” ifølge The Sun, at hun med bruddet opdagede, at hun i virkeligheden er panseksuel.

- Jeg troede virkelig, at jeg ville være gift nu, og måske endda også være gravid. Men det er så ikke tilfældet, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer til at ende med at være sammen med en fyr, så jeg kan heller ikke helt forestille mig selv blive gravid. Jeg er så flydende lige nu – og en grund til det er, at jeg før var så lukket inde i skabet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/demi_lovato_6.jpg
 Foto: MEGA

I kølvandet på YouTube-dokumentaren "Dancing With the Devil" åbner Lovato mere og mere op om hendes svære tid gennem de sidste par år. Foto: MEGA

I interviewet understreger hun, at hun i lige nu er tiltrukket lige meget af både mænd og kvinder, og at det har været sådan længe, men at det først er nu, hun har modet til at indrømme det.

- Da jeg var yngre, så stoppede jeg enhver lyst eller tiltrækning til en kvinde, før jeg overhovedet lod mig selv mærke, hvad det overhovedet var, jeg følte, forklarer hun.

- Jeg følte en del skam, fordi når du vokser op i Texas som en kristen, så er det noget, der bliver set ned på.

Men det lader til, at det ikke længere er en udfordring for den tidligere Disney-stjerne, der dog ikke røber, om hun allerede har set sig lun på en ny, efter hendes brudte forlovelse i september.

Sponsoreret indhold