Demi Lovato afslører: Derfor klippede hun håret af

Ikke nok med at 2020 af de fleste vil blive husket som året, hvor verden var i lockdown, så var det for den 28-årige sangerinde Demi Lovato også året, hvor hun blev forlovet for dernæst at droppe ham igen.

I marts lød det, at popstjernen havde fundet kærligheden til den 29-årige skuespiller Max Ehrich. I juli måned kom det frem, at de nu var blevet forlovet.

Men glæden var kort, for i september valgte stjernen at sige farvel og tak.

Det er dog ikke helt unormalt for sangerinden at tage drastiske beslutninger – hverken når det kommer til hendes privatliv eller hendes look.

Så i november skabte hun endnu en gang overskrifter, da hun valgte at barbere det meste af sit hår af.

Nu fortæller hun i et nyt interview med Ellen DeGeneres, hvad der fik hende til at rage lokkerne af.

- Jeg plejede at gemme mig bag mit hår. Det kunne skjule min krop. Så da jeg startede med at arbejde på mig selv, der tænkte jeg: ”Hvad har jeg, som jeg altid har holdt fast i, og som jeg har brug for at slippe?” Og det var håret. Jeg føler mig meget mere som mig selv nu, fortæller hun ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet

Senest var det blond - nu er lokkerne blevet pinke. Foto: Privat / Instagram

Det er heller ikke første gang, at den tidligere Disney-stjerne fortæller ærligt om sine indre tanker.

Hun har tidligere delt sine tanker om sin spiseforstyrrelse, og snart er hun hovedpersonen i en ny YouTube-dokumentarserie ”Dancing With the Devil”, hvor hun blandt andet kommer ind på den overdosis, der i 2018 var tæt på at koste hende livet.

- Verden har været så kærlig og accepterende overfor mig, at jeg gerne vil fortælle min historie, og der har været så meget støtte og kærlighed, siger hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet...

Hun har gennem det meste af sin karriere haft meget lange lokker. Men det er slut nu. Foto: MEGA

- Det, der er så fantastisk, er, at vi lever i en tid, hvor ingen er perfekte, og vi får ikke nogen gode rollemodeller ved at se folk klare alt uden fejltagelser, siger hun blandt andet i teaseren for den fire episoder lange serie, der får premiere den 23. marts.

Se hele interviewet med Ellen DeGeneres i videoen herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close