Kendte23. juni 2019

Dansedarlingens dyre dille: Vild med sejlads

Christina Hembo er altid på arbejde, og hendes telefon er tændt døgnet rundt – men på sin lystyacht formår den stenrige smykkedesigner at lade op.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christina_hembo.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Christina Hembos højhælede dansesko er skiftet ud med praktiske trainers med blød gummisål.

Det er nu engang det mest praktiske fodtøj, når man er om bord på en båd.

Den 41-årige smykkedesigner fra Herning har ikke haft brug for danseskoene, siden hun og makkeren Thomas Evers Poulsen i 2010 dansede sig til en tredjeplads i ”Vild med dans”.

– Det er et valg ikke at fortsætte med dansen, men det var en god oplevelse at være med i et TV-program, som ses af så mange.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_og_claus_hembo_5.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Christina Hembo i spisesalonen: – ”Vild med dans” lærte mig at stå på en scene og være på samt at tænke positivt. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg lærte blandt andet, at det er vigtigt at kunne styre sine tanker og være tro mod sig selv.

Og Thomas var god til at lokke mig til at gøre ting, som jeg ikke troede var mulige, fortæller Christina Hembo, da hun har taget imod SE og HØR i lystbådehavnen i Juelsminde.

Mistede yacht i storm

Sidste år købte Christina Hembo og ægtefællen Claus en lystyacht, som med en længde på over 21 meter, og indeholdende to saloner samt fem kahytter med hvert sit badeværelse, reelt er et flydende sommerhus.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_og_claus_hembo_3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Frisk søluft, bløde skvulp, solskin og selvfølgelig champagne. Så bliver det ikke meget bedre på yachtens flybridge. (Foto: Dan Mariegaard)

Den italienskbyggede yacht er en erstatning for en lignende af slagsen, som parret mistede, da den blæste over bord fra skib, der skulle fragte den fra Grækenland til Juelsminde – en storm i Biscayen slukkede for en tid drømmen.

– Men nu har vi fået en båd, hvor der er plads til at samle venner og familie.

– Vores børn, Marcus på 11 og Sophie på 14 år, elsker også sejlerlivet, og de har som regel deres venner med om bord.

Selv om vi på telefonen jævnligt tjekker vores firmamail, føler vi, at det er her, vi rigtig kan holde fri. Og så har båden en størrelse, så vi kan overnatte i den, når vi f.eks. er på messe i København.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_og_claus_hembo_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Christina og Claus Hembo, 48, i en af bådens fem kahytter, der alle har eget toilet og bad. (Foto: Dan Mariegaard)

Anskaffelsen af familien Hembos yacht, der har kostet det samme som et veludstyret sommerhus i Skagen eller Tisvilde, har ikke drænet Christina og Claus Hembos bankkonto.

Parrets pengemaskine Christina Design Holding ApS afsluttede 2018 med et overskud på 4,7 millioner kr. – efter skat og udbetaling af løn og udbytte.

Ud over salg af ure og smykker investerer Christina og Claus Hembo i ejendomme, og formuen i deres firma er nu på over 43 millioner kr.

Kærester kl. 11

Og Christinas smykkekollektioner er nu de mest solgte i Danmark.

– 2018 har været et vildt år. Vi købte en konkurrent med 48 ansatte, så det er der, vi har haft vores fokus, siger Christina, der indimellem skal knibe sig selv i armen for rigtig at forstå, hvor hurtigt alt er gået, siden hun og Claus sidst i 2001 tilfældigt mødte hinanden i England.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_og_claus_hembo_7.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Claus og Christina Hembo mødte hinanden helt tilfældigt i London – i dag har de banket en solid ur- og smykkevirksomhed op. I baggrunden ses parrets italienskbyggede yacht.(Foto: Dan Mariegaard)

Hun var ved at tage en uddannelse som designer, mens han læste økonomi.

– Jeg var 24 år, Claus syv år ældre. Jeg var med en veninde i byen, mens Claus var ude med en ven.

Pludselig sad vi på en pub og havde det rigtig sjovt sammen.

– Da pubben lukkede kl. 11, var vi kærester. Claus havde arbejdet for et urfirma, og vi fandt hurtigt ud af, at vi også dér kunne noget sammen.

Vi lagde ud med at lave en kollektion af ure. Vi havde tre krav: Schweizisk urværk, ægte ædelsten og design fra bunden.

Det blev en forrygende succes.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_og_claus_hembo_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Vi bevarer gnisten i vores forhold ved at sige søde ting til hinanden og måske løbe en tur sammen, siger Christina. – Ja, og så er hun jo megalækker, indskyder Claus. (Foto: Dan Mariegaard)

En tosse gør det sjovt

– Efter fem uger kunne vores ure købes i 42 butikker i London.

Vi forsøgte at holde priserne helt i bund, for vi ville hellere tjene pengene på at sælge mange ure til en skarp pris end få dyre. Hvis vi havde gjort som de andre, havde vi ikke været, hvor vi er i dag, mener Christina.

– Hvis man har en drøm, skal man gå efter den. Det har Claus og jeg været rigtig gode til.

Jeg er den rolige af os og står for den kreative del, mens Claus er dampbarn og har forstand på økonomi. Der skal en tosse til, for at det bliver sjovt, ler Christina, så man næsten fornemmer, at lystyachten gynger.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christina_og_claus_hembo_6.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

En tatovering på anklen er et minde om en jordomrejse, som Christina og en veninde foretog som 19-årige. Den bragte dem bl.a. til USA, Australien og Indonesien. (Foto: Dan Mariegaard)

Selv om ur- og smykkesuccesen har gjort Christina Hembo særdeles velhavende, er der ikke udsigt til, at hun køber en kæmpevilla i det sjællandske whiskybælte eller mister jordforbindelsen andre steder end på yachten.

De fleste af pengene investeres i virksomheden, og adressen er også fremover Herning midtby.

– Vi er utrolig glade for at bo i Herning. Det var et tilfælde, at vi havnede der.

Claus er fra Varde, jeg er fra Aarhus. Vi har fået et godt netværk, og jeg kan sagtens se mig selv blive gammel i Herning, siger den tidligere dansedarling.

Sponsoreret indhold