Nyheder13. august 2017

Christina Hembo og familien: Berigende at have au pair

Christina og Claus Hembo ved, at det har gjort livet lettere at have 24-årige Jona fra Filippinerne som au pair. Familien lærer samtidig rigtig meget af det.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sd-94772.jpg
 (Foto: ALL OVER)

Der er tændt op i grillen. Claus Hembo vender kødet, mens Christina Hembo og Jennifer sørger for, at dug, tallerkener og servietter bliver fordelt på bordet. Inde i huset slapper Jona og Sophie af inden aftenens grillfest i deres villa i Herning.

Egentlig er de kun fire i familien Hembo. Nemlig Claus og Christina og børnene Sophie på 12 år og Marcus på ti.

Men de sidste otte år har de haft et ekstra familiemedlem i form af en au pair. Og i dag er det tid til at tage afsked med Jennifer, som man møder i TV2-dokumentaren ”Sandheden om vores au pair”. Hun skal nemlig flytte til USA med sin mand Eddy, og for fem måneder siden overtog hendes 24-årige søster Jona værelset hos familien Hembo.

https://imgix.seoghoer.dk/2_60.jpg
 Foto: Thomas Laursen)

Christina og Claus Hembo har haft au pairer i otte år og ser stadig mange af pigerne (Foto: Thomas Laursen).

– Jeg ville gerne opleve alle de ting, min søster havde vist billeder af. Jeg havde aldrig før set sne, og at bladene falder af træerne, og så ville jeg gerne forbedre mit engelsk og lære dansk, siger Jona om baggrunden for, at hun i februar rykkede fra Filippinerne til Danmark.

På lige fod

Det var ønsket om en mindre hektisk hverdag, der fik Claus og Christina til at få en au pair. Parret ejer og driver sammen firmaet CHRISTINA Jewelry & Watches, og med to fuldtidsjob og to små børn var det svært at få hverdagen til at hænge sammen.

https://imgix.seoghoer.dk/1_60.jpg
 thomas laursen

Selv om Jennifer ikke længere er au pair hos Christina og Claus, kommer hun stadig hos dem og giver gerne en hjælpende hånd (Foto: Thomas Laursen).

– Overordnet fik vi en au pair, fordi vi gerne ville være tre voksne i stedet for to til at dele pligterne, siger Claus Hembo.

– Og nogle gange er vi så tre børn i stedet for to, siger Christina og griner.

– Tingene kører bare meget mere roligt og behageligt med en au pair. Dengang jeg var barn, arbejdede min mor kun på halvtid og havde tid til at ordne tingene derhjemme. Sådan er det ikke mere, og derfor synes jeg, det er fantastisk, at vi har Jona, lyder det fra Claus.

https://imgix.seoghoer.dk/4_27.jpg

Så er der bøf (Foto: Thomas Laursen).

– Christina er ikke så god til at lave mad. Så den hænger på mig eller Jona. I hverdagen har Jona som oftest lavet aftensmad til os, og det er en stor hjælp. Hun er virkelig god til at lave mad. Men vi har også stor fornøjelse af at lave mad sammen, siger Claus.

Måske er der også blevet sneget lidt ekstra ris ind på spisebordet.

En af de ting, som Jona undrede sig over i begyndelsen, var nemlig, at der ikke blev serveret ris morgen, middag og aften.

https://imgix.seoghoer.dk/5_11.jpg

Eddy og Jennifer mødte hinanden, mens hun var au pair hos Christina og Claus. De holdt en afskedsfest for hende, inden parret drog til USA (Foto: Thomas Laursen).

– Jeg har vænnet mig til det, men jeg kan stadig ikke lide ost, griner Jona.

Det ikke kun Jona, der lærer noget om dansk og europæisk kultur. Familien Hembo er også blevet meget klogere på, hvordan livet er, når man er født og opvokset på Filippinerne.

– Det er berigende at have au pair-piger. Vi lærer dem rigtig godt at kende, og de er fantastiske, og vores børn lærer også rigtig meget sprog og andre kulturer, siger Christina Hembo.

Se flere billeder af Familien Hembo og deres au pair herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/7_2.jpg

Fra venstre er det Christina, Claus, deres tidligere au pair Joy med sønnen Sebastian, Joys mand Damien, Jona, Jennifer og Eddy (Foto: Thomas Laursen).

https://imgix.seoghoer.dk/6_4.jpg

Jennifer er netop rejst til San Francisco, hvor hun skal bo med sin mand Eddy, der arbejder med at lave brintbiler. – Jeg skal selvfølgelig være husmor, men jeg regner også med at studere derovre, fortæller hun (Foto: Thomas Laursen).

Sponsoreret indhold