"Vild med dans": Hembo græd i 20 minutter

Semifinalen blev endestation for Christina Hembo og Thomas Evers Poulsen.
Og traditionen tro kunne Thomas slet ikke holde tårerne tilbage. Mere overraksende var det dog, at også dansepartneren Christina Hembo åbnede for tårekanalerne. Og det i stor stil.
Læs også: Hembo tyller shots
Hembo kunne slet ikke stoppe vandfaldet fra sine mascara-sminkede øjne, og vandede stadig høns 20 minutter efter kameraerne slukkede.
- Det har jo været så sjovt og betydet så meget for mig og min familie. Og jeg ville bare så gerne i finalen.
- Men vi vidste jo, det kunne ske. Og jeg er da samtidig enormt stolt og lykkelig over at være nået hertil. Det er så bare så ærgerligt, at finalen lige glippede, fortalte en grådkvalt Christina Hembo efter showet.
Læs også: Evers mistede alt
Og det var svært ikke at få medfølelse for det sympatiske par.
- Det er bare rigtig øv, og jeg tror egentlig, jeg helst vil have en Strawberry Daiquiri lige nu, sagde en trods alt fattet Thomas Evers.