
Britney Spears’ kæreste er klar til næste skridt: Vil være far til hendes børn
Trods mere end 10 års alderforskel, så er den 27-årige Sam Asghari ikke i tvivl. Han vil gerne være far til den 39-årige Britney Spears’ børn.
Det fortæller han i et nyt interview med Forbes.
- Jeg vil gerne tage min karriere til det næste skridt, når det kommer til skuespil. Og jeg vil også gerne tage mit forhold til det næste skridt. Jeg vil gerne være en far, siger han.
De to har kendt hinanden siden 2016, hvor han var castet til at være en del af hendes musikvideo til sangen ”Slumber Party”, uden at han selv vidste, at jobbet var for sangerinden.
- Min kæreste valgte personligt mig ud, hun ville gerne have mig med i videoen. Det var min ven, der ringede til mig og sagde; ”Jeg har virkelig brug for, at du gør det her. Stol på mig, du vil virkelig gerne møde op for det her”, mindes han.
At han dukkede op, sætter han pris på i dag, da de to begyndte at date umiddelbart, efter musikvideoen var færdig.
Men hvorvidt det med børnene er noget, som han har vendt med sangerinden, det vides endnu ikke. Hendes to sønner, Sean Preston på 15 og Jayden James på 14, fik hun sammen med eksmanden Kevin Federline, og det er tidligere blevet beskrevet, hvordan det ikke er tilladt for hende hverken at blive gift igen, eller at få flere børn.

Artiklen fortsætter under billedet

Parret fotograferet sammen tilbage i 2019. Foto: MEGA
Tilbage i oktober sidste år kunne popstjernens makeup-artist Maxi afsløre, at hendes team holder godt øje med, at hun hverken gør det ene eller det andet.
- Jeg kan fortælle dig så meget, at de stadig kontrollerer, hvorvidt hun får et barn eller ej, hvorvidt hun bliver gift eller ej, hvem hendes venner er, og det er store ting, fortalte han dengang.
Sam Asgharis udtalte ønske om at blive far til hendes eventuelt kommende børn kommer dog i kølvandet på den omdiskuterede dokumentar ”Framing Britney”, der har sat gang i ”Free Britney”-kampagnerne igen.

"Framing Britney Spears": De 5 vildeste ting vi lærte af dokumentarfilmen
