Kendte6. marts 2021

Kim Kardashian efter at have set Britney Spears dokumentar: - De ødelagde også mig

Det er for alvor blevet tydeligt, at sangerinden ikke står alene med sine kampe, efter den kontroversielle dokumentar havde premiere. Især når det kommer til mediernes rolle
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der gik ikke mange timer fra dokumentaren ”Framing Britney” havde haft premiere i februar, før flere kendisser kunne dele deres voldsomme reaktioner og offentlig støtte sangerinden.

Nu har også den 40-årige ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne Kim Kardashian fået set den, og det har fået hende til tasterne.

- Den måde som medierne spillede en stor rolle i hendes liv. Det kan være enormt traumatiserende, og det kan virkelig knække selv den stærkeste person. Uanset hvor offentligt en persons liv er, så er der ingen, der fortjener at blive behandlet med sådan en ondskab og fordømmelse for underholdning, skriver hun i sin nyeste story på Instagram.

Hun fortæller videre, at dokumentaren satte en masse tanker i gang hos hende, og den mindede hende om en tid, hvor hun selv oplevede samme modgang:

- Da jeg var gravid med North, der blev jeg ramt af svangerskabsforgiftning, hvilket mig til at svulme helt vildt op. Jeg tog 27 kilo på, og jeg fødte næsten seks uger for tidligt, og jeg græd hver evig eneste dag på grund af, hvad der skete med min krop, skriver hun og fortsætter:

- Primært grundet presset over hele tiden at blive sammenlignet med det som samfundet anser som en gravid og sund person og hvalen Shamu.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/2161825h-1920x2903we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det var især denne kjole, der blev årsagen til hendes mange hval-sammenligninger og memes, da hun ventede North i 2013. Foto: Ritzau Scanpix

I sin story deler hun desuden flere forside-billeder, hvor hun gang på gang bliver sammenlignet med Kate Middleton, der var gravid på samme tid som hende. Her er en af overskrifterne blandt andet: ”Kate the waif vs Kim the whale”.

Men trods konstant modvind i medierne, så understreger hun i dag, at hun valgte at bruge alle sine frustrationer og hendes skamfulde følelser på at motivere sig selv og nå dertil, ”hvor jeg er i dag”.

- Jeg deler det her, da jeg virkelig håber, at alle der på den ene eller anden måde er involveret i at bruge mobning som en metode til at knække folk vil overveje at vise lidt forståelse og medfølelse. Du kan aldrig vide, hvad et menneske går igennem bag kulissen, og jeg har gennem egne erfaringer lært, at det altid er bedre at møde mennesker med venlighed.

Sponsoreret indhold