Andrea Elisabeth Rudolph i jubeltårer: Jeg er kræftfri

– Det er fuldstændigt fantastisk, og jeg er overvældet over det.
Det er så vildt. Og det er dejligt at mærke, at jeg samtidig får det bedre, jubler Andrea Elisabeth Rudolph, 45, over de gode nyheder – cremedronningen er cancerfri.

– Det er fuldstændigt fantastisk, og jeg er overvældet over det.
Det er så vildt. Og det er dejligt at mærke, at jeg samtidig får det bedre, jubler Andrea Elisabeth Rudolph, 45, over de gode nyheder – cremedronningen er cancerfri.

(Foto: Claus Poulsen)

I februar delte Andrea Elisabeth Rudolph en hjerteskærende nyhed.

Hun var blevet ramt af bryst- og lymfekræft.

Siden har den tidligere tv-darling delt sine tanker, bekymringer og op- og nedture igennem både kemoforløb og operation med sine tusindvis af følgere på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Andrea har flere gange været med til at samle ind til kræftforskningen som medvært i Knæk Cancer-udgaverne af ”Vild med dans”.
I april kunne hun donere imponerende 1,4 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse efter at have deltaget i deres landsindsamling. (Foto: Jesper Sunesen)

Og forleden kunne den 45-årige cremedronning bag succesfirmaet Rudolph Care så fortælle, at hun nu endelig er erklæret helt kræftfri.

– Jeg har verdens bedste nyhed, jeg lige vil dele. Uh, nu bliver jeg rørt. Men jeg er simpelt hen blevet erklæret kræftfri.

Det skete faktisk allerede i torsdags. Jeg fik besked først af kirurgen og så af min onkolog, lyder det fra Andrea, som naturligt nok får tårer i øjnene, mens hun fortæller.

– Det er svært at forstå. Det er fuldstændigt fantastisk, og jeg er overvældet over det. Det er så vildt.

Og det er dejligt at mærke, at jeg samtidigt får det bedre, jubler hun.

– Det føles fuldstændig surrealistisk, og jeg kniber mig selv i armen.

Intet tilbage

Midt i januar i år opdagede den forhenværende ”Vild med dans”-vært, at hun havde nogle vindrueagtige klaser under den ene arm.

Hun kunne hos lægen allerede fornemme, at der var noget galt.

Kort efter fik hun den frygtede besked om, at canceren havde greb i hende.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I stedet for fem ugers strålebehandling, som oprindeligt var planen, skal Andrea nu kun have tre uger.
24 ugers barsk kemobehandling har virket. (Foto: Mikael Rieck)

Og så begyndte 24 ugers kemoterapi – først 12 uger med den røde kemobehandling, som er den hårde, hver tredje uge.

Bagefter 12 uger med den hvide, som er den milde, hver uge.

Herefter fjernede kirurgerne Andreas venstre bryst – og behandlingen har altså vist sig at være effektfuld.

– De har simpelt hen ikke kunnet finde nogen rester efter min operation. Altså de har kigget på mine lymfer, brugt 14 dage på at analysere dem, og de finder ingen mikrometastaser.

Ingenting. Det er fuldstændigt fantastisk.

Så ikke mere kemo til mig, men til gengæld skal jeg starte stråling snart, fortæller Andrea.

Skal jeg dø?

I et interview med Eurowoman fortalte Andrea i foråret, hvordan de alvorlige spørgsmål meldte sig efter lægernes besked.

– Når du får konstateret kræft, banker døden på. Det betyder ikke, at du skal dø. Men du er lige inde at røre ved spørgsmål som: ”Hvor lang tid har jeg tilbage? Et par måneder? Får jeg sommeren med? Har jeg et år?”

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ekshåndboldstjernen Claus Møller Jakobsen, 45, har støttet sin kone trofast gennem hele forløbet.
Parret blev gift i 2017 og har sammen sønnerne Arthur og Alfred, mens Andrea har datteren Isolde fra et tidligere forhold, og han har Oskar og Alma med sin ekskone. (Foto: Dan Mariegaard)

Du kan mærke, hvad der er vigtigst. Mine børn, min mand, min familie og mine kære venner. Kærligheden, fortalte Andrea til magasinet.

Sammen med den tidligere håndboldstjerne Claus Møller Jakobsen har Andrea den sammenbragte familie bestående af datteren Isolde på 15, Claus’ børn Alma, ni, og Oskar, 14, samt deres fælles sønner, Alfred på seks og Arthur på fire år.

I interviewet med Eurowoman fortæller Andrea om det hjerteskærende øjeblik, hvor hun fortalte datteren om kræften, hvorefter Isolde spurgte, om hun ville miste sin mor.

Til det svarede Andrea, at hun lovede hende, at det ikke ville blive på grund af kræften.

Det løfte har skærmdarlingen nu holdt.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close