Hollywood23. marts 2016

Kan du kende ham? Sådan ser ”Chandler” ud i dag

Der er sket meget med Chandler Bing – alias Matthew Perry – siden han medvirkede i TV-serien ”Venner”. Vi har samlet et stort galleri med den sjove skuespiller
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/saeson_4_rigtig.jpg
 (Foto: All Over)

I år er det hele 22 år siden, at vi første gang mødte Chandler og hans fem venner Phoebe, Joey, Ross, Monica og Rachel.

Det skete, da ”Friends” (som fik titlen ”Venner” på dansk) fik premiere på den amerikanske TV-kanal NBS den 22. september 1994.

Siden er der – naturligvis – sket en del med de seks venner fra New York.

Det var derfor en noget ældre Chandler – der blev spillet af Matthew Perry – der 15. marts blev fotograferet, da han kom gående ude foran BBC Radio Two-studiet i London.

Håret har fået grålige stænk, men skuespilleren kunne da også fejre sin 46 års fødselsdag i august sidste år.

Du kan se alle billederne af Chandler Bing - alias Matthew Perry - i det store galleri nederst i artiklen.

Skuespilleren var i London i forbindelse med et interview i det britiske TV-show "This Morning" - og her gik Matthews Perrys look heller ikke ubemærket hen hos seerne.

I serien spillede Matthew Perry rollen som den sjove og evigt jokende Chandler Bing, men uden for skærmen var der ikke altid så meget at grine af for skuespilleren.

Matthew Perry har tidligere udtalt, at han kæmpede mod både et pille- og alkoholmisbrug, og at han faktisk følte sig ”meget ensom” i de ti år, hvor han spillede med i den populære serie.

I dag siger Matthew Perry, at han har fået styr på sit misbrug, og han har tilmed omdannet sit hjem i Malibu til værestedet ”Perry House”, hvor mænd med misbrugsproblemer kan komme.

Du kan se alle billederne af Matthew Perry nederst i denne artikel.

Herunder har vi samlet en række sjovt facts om serien, der vel nok kan kaldes verdens mest succesfulde.

I alle 236 afsnit bliver ordet 'venner' sagt minimum én gang.

- I begyndelsen var det faktisk meningen, at Joey og Monica skulle ende med at være sammen.

- Den orange sofa i Central Perk blev fundet i Warner Bros.'s kælder.

- Monica siger den allerførste linje i serien, mens Chandler siger seriens allersidste linje.

- Gunther havde ikke et navn før anden sæson.

- Da Matt LeBlanc blev castet til rollen som Joey, havde han kun 11 dollars - eller 60 kroner - på sin konto. Derudover var hans ansigt forslået, efter han i en brandert var faldet og havde slået hovedet på et toiletbræt.

- Monica er den eneste, der ikke har modtaget en Emmy-nominering for sin rolle.

- Ellen DeGeneres takkede nej til rollen som 'Phoebe'. Rollen gik i stedet til Lisa Kudrow.

- Joeys scorereplik 'How you doin?' endte på fjerdepladsen over TVs bedste citater i 2005.

- Monica og Rachels adresse er 90 Bedford St. Apt. 20, New York, NY 10014.

- Joey og Chandlers adresse er 90 Bedford St. Apt. 19, New York, NY 10014.

- Phoebes adresse er 5 Morton St. Apt. 14, New York, NY 10014.

- Sidste afsnit blev sendt i USA 6. maj 2004.

Kilde: IMDB.com.

Chandler Bing alias Matthew Perry

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_13.png

Sponsoreret indhold