Hastet på hospitalet: Sådan har John Mayer det nu

John Mayer er blevet nødt til at udskyde flere koncerter, efter han tirsdag blev opereret.

John Mayer er blevet nødt til at udskyde flere koncerter, efter han tirsdag blev opereret.

Foto: All Over Press

Tirsdag denne uge måtte John Mayer, 40, aflyse en koncert i New Orleans, fordi han blev hastet på hospitalet for at få fjernet blindtarmen. 

Nu giver charme-sangeren så lyd fra sig. Det gør han på både sin Twitter- og Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet. 

still got it.

Et opslag delt af johnmayer (@johnmayer) den

- Still got it, skriver Mayer selvironisk til en selfie, som han har taget på hospitalet iført hospitalstøj. 

På Twitter er tonen lidt mere alvorlig, men ikke mindre kærlig. 

Artiklen fortsætter under tweetet. 

- Tak til alle for jeres "god bedring"-hilsner. Blev opereret i går og vågnede op til nogle fantastisk rare og kærlige tweets. Jeg er så ked af, at jeg ikke kunne fuldføre de sidste få datoer på vores turné. Dette band (Dead & Company, som Mayer er på turné med, red.) og disse koncerter betyder alt for mig. Elsker jeg alle meget, skrev "Your Body Is A Wonderland"-stjernen. 

John Mayer og Dead & Company har udover koncerten den 5. december i New Orleans været nødt til at udskyde koncerter den 7. december i Orlando, Florida og 8. december i Sunrise, Florida.

Tidligere på året afslørede John Mayer, at han havde lagt alkohol på hylden. 

Det afslørede han selv på Twitter.

- For et år siden besluttede jeg at give alkohol en pause. En meget personlig ting for alle. For mig, en konstant givende investering, skriver John Mayer i sit opslag. 

I kommentarfeltet tilføjede han: 

- Jeg skriver det her, fordi jeg vil have folk til at vide, at "nok er nok" er på menuen.

John Mayer er netop fyldt 40 år, og han rejser lige nu verden rundt og giver koncerter. 

Tidligere på året fortalte han til GQ, hvordan han har fundet lykken de seneste år. 

- Grunden til, at jeg er så glad nu, er, fordi mange af de forventninger, jeg havde til mig selv, var en lille smule unødvendige. Jeg har et perfekt billede af mine ambitioner for mit liv lige nu. Jeg ved, hvad jeg forventer, og jeg ved, hvor meget jeg bør bede om, fortæller John Mayer i interviewet og fortsætter: 

-Jeg skriver ned på et stykke papir, hvad jeg vil have ud af livet, hvad jeg vil have ud af mit arbejde, hvad jeg vil have ud af berømmelsen. Og jeg har alt det, jeg gerne vil have. 

Tidligere i år udkom John Mayer med albummet "The search for everything", og selvom han har været i musikbranchen i mange år, så er det først nu, at han føler, at han er helt sig selv.

- Som kunstner kommer der et bestemt tidspunkt i karrieren, hvor støttehjulene kommer af, og du er dig selv. Det her er en plade, som er helt igennem mig, fortalte sangeren i forbindelse med udgivelsen.

John Mayer er trods sin alder stadig ikke gift, men han har i løbet af sin karriere nedlagt en lang række af kendiskvinder.

Blandt andet har han været sammen med Katy Perry, Jessica Simpson, Jennifer Aniston, Vanessa Carlton, Minka Kelly og Cameron Diaz. 

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close