Hollywood11. april 2014

Pixie Geldof dropper festival efter Peaches død

Den afdøde journalists søster aflyser nu sin optræden på amerikansk musikfestival
Pixie Geldof er naturligvis meget berørt af sin blot 25-årige søster Peaches' død
Pixie Geldof er naturligvis meget berørt af sin blot 25-årige søster Peaches' død
 Foto: All Over



Et uventet dødsfald ramte England mandag, da journalisten og kendis-datteren Peaches Geldof blev fundet livløs i sit hjem.

Model og sangerinde Pixie Geldof har endnu ikke kommenteret sin søsters dødsfald. Men sikkert er det dog, at hun er påvirket.

LÆS OGSÅ: Bob Geldofs 25-årige datter er pludselig død

Senest har sangerinden aflyst sin optræden på den amerikanske musikfestival Coachella.

- Vi kan bekræfte, at Pixie Geldof var planlagt som dj ved "The Old Navy Oasis"-eventen, men hun skal ikke længere deltage, siger en talsperson for festivalen til MSN Enertaintment.

LÆS OGSÅ: Her er de vilde teorier om Peaches død

Pixie Geldof er, som sin afdøde søster, datter af musikeren Bob Geldof og journalisten Paula Yates.

Hun har været model i modekampagner for blandt andet mærkerne Levis og Diesel. Desuden er Pixie Geldof forsanger i bandet Violet.

LÆS OGSÅ: Peaches Geldofs sidste interview: Jeg vil aldrig svigte mine drenge

Årsagen til Peaches Geldofs død er endnu ukendt, da obduktionen ikke gav et klart svar på, hvad der forårsagede journalistens død.

Derfor venter man nu på resultaterne af en undersøgelse for giftstoffer i Geldofs krop, da de muligvis kan forklare det mystiske dødsfald.

LÆS OGSÅ: Peaches kom sig aldrig over sin mors overdosis

Sponsoreret indhold