Hollywood1. oktober 2018

Anklaget for voldtægt: Nu sagsøger Ronaldo avis

Fodboldspilleren vil ikke finde sig i anklagerne om voldtægt og sagsøger nu avisen, hvor de alvorlige anklager bliver fremført
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega253159_013.jpg
 Foto: MEGA

I weekenden kom det frem, at en 34-årig amerikansk kvinde anklager fodboldspilleren Cristiano Ronaldo, 33, for voldtægt.

Det er i tyske Der Spiegel, Kathryn Mayorga står frem med sin alvorlige anklage, og nu reagerer den portugisiske stjernespiller på anklagen om voldtægt.

Ifølge Reuters vil Ronaldo sagsøge Der Spiegel for "åbenlyst ulovlige" anklager, hvor det hævdes, at Ronaldo tilbage i 2009 voldtog Mayorga på et hotelværelse i Las Vegas.

Juventus-spillerens advokat Christian Schertz har i en pressemeddelelse udtalt, at artiklen i Der Spiegel er "en utiladelig rapportering af mistanker, som ligger i privatlivets område".

I pressemeddelelsen, der er udsendt af Ronaldso agent, fortæller Schertz desuden, at han vil søge om kompensation fra Der Spiegel for "moralsk skade, hvor beløbet svarer til den alvorlige grad af krænkelse, som sandsynligvis er en af de mest alvorlige krænkelser af personlige rettigheder de seneste år".

Der Spiegels chefredaktør Alfred Weinzierl svarer, at redaktionen gentagne gange skrev til Ronaldos management for at få svar på de alvorlige anklager.

- Vi sendte skriftige spørgsmål, hvortil vi ikke fik svar. Ingen sagsøgte os i forbindelse med tidligere Ronaldo-historier, svarer chefredaktøren i en e-mail til Reuters. Han hentyder til, at Der Spiegel allerede sidste år skrev historien om Mayorgas anklager om voldtægt mod Ronaldo.

I sidste uge stod en 34-årig amerikansk kvinde ved navn Kathryn Mayorga frem og anklagede fodboldspilleren Cristiano Ronaldo, 33, for voldtægt.

Det var i et interview med Der Spiegel, at hun stod frem med sine alvorlige anklager.

Allerede sidste år kunne Der Spiegel afsløre historien, der dengang var baseret på dokumenter, som avisen havde fået indsigt i. Nu stod Kathryn Mayorga dog selv frem og fortalte sin side af historien.

Over for Der Spiegel hævdede hun, at fodboldspilleren voldtog hende analt og bagefter spurgte, om han havde forvoldt hende smerte.

- På det tidspunkt var han nede på knæ. Han sagde 99 procent-tingen. Han insisterede på, at han var en god fyr, undtagen den ene procent, hævdede Mayorga.

Kvinden hævdede desuden, at Ronaldo betalte hende 2,6 mio. kr. for ikke at gå til pressen med sin historie.

Mayorgas advokat havde nu taget sagen op i en civil retsag i delstaten Nevada på baggrund af det forlig, som Ronaldo og kvinden indgik i sin tid.

Advokaten henviste blandt andet til et dokument, hvor Ronaldo beskrev, hvordan han oplevede natten på hotelværelset i Las Vegas.

- Hun sagde gentagne gange nej og stop, var Ronaldo citeret for i dokumentet, som Mayorgas advokat blandt andet baserede sin anklage på.

Da anklagerne for første gang dukkede op sidste år, nægtede fodboldspilleren sig skyldig via sin agent.

- Anklagerne fra Der Spiegel er falske, og Cristiano Ronaldo vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at reagere på dem. En anklage om voldtægt er ulækker og skandaløs, og han vil ikke tillade, at den hænger over hans omdømme, lød det dengang.

Sponsoreret indhold