Cristiano Ronaldo: Far til fire med 22-årig model

Cristiano Ronaldo er nu officielt far til fire.

Cristiano Ronaldo er nu officielt far til fire.

Foto: All Over Press

 

Så er han far til fire!

Cristiano Ronaldo, der har været blandt verdens bedste fodboldspillere, har igen udvidet børneflokken og har, hvis han fortsætter i det tempo, snart et halvt fodboldhold.

I weekenden fødte fodboldstjernens kæreste, Georgina Rodriguez, en lille pige.

Det annoncerede Cristiano Ronaldo med et dejligt foto på Instagram.

På billedet ligger Georgina i barselssengen med den lille pige på brystet, mens Cristiano Ronaldo og hans ældste søn stråler af lykke.

A Alana Martina acaba de nascer! Tanto a Geo como a Alana estão muito bem! Estamos todos muito felizes!

Et opslag delt af Cristiano Ronaldo (@cristiano) den

Ronaldo har 115 millioner følgere på Instagram, og 6,7 millioner har liket det dejlige foto i løbet af bare ni timer.

- Alana Martina er lige blevet født. Både Geo og Alana har det godt. Vi er meget lykkelige, skriver Ronaldo i opslaget.

Det er kun små fem måneder siden, at Ronaldo blev far til tvillinger ved hjælp af en rugemor - en metode han også benyttede, da han fik sit første barn, Cristiano Ronaldo Jr., der i dag er syv år.

Noget tyder dog på, at Cristiano ikke stopper med at udvide familien. Der har nemlig tidligere været forlydender om, at han gerne vil have syv børn i alt.

Cristiano Ronaldo: - Min søn må gøre lige, hvad han har lyst til

Hvor mange af Cristianos mange børn, der kommer til at gå i farmands fodspor, må tiden vise, men ældstemanden, Cristiano Jr., vil i hvert fald gerne være fodboldspiller. 


Ronaldo og Cristiano Jr. med tvillingerne, der kom til verden i juni. (Foto: All Over Press)

 

Angriberen har tidligere fortalt, at sønnen gerne vil på fodboldbanen, når han bliver stor, men ikke på samme position som farmand. Han vil nemlig gerne være målmand.

- Ja, det kommer til at blive et stort problem. Han ændrer sin mening hele tiden. Du ved med børn, han er fem og han skifter mening hele tiden, men han kommer til at gøre, lige hvad han vil. Jeg kommer ikke til at lægge pres på ham, fordi mine forældre aldrig lagde pres på mig, så det kommer jeg heller ikke til at gøre mod min søn, har Cristiano fortalt i "The Jonathan Ross Show" for to år siden

Cristiano og Georgina Rodriguez har officielt dannet par i et års tid. De to mødte hinanden ved et arrangement for modehuset Dolce & Gabbana. I januar var der forlydender om, at parret var blevet forlovet

Du kan se flere billeder af Cristiano i galleriet herunder

Cristiano Ronaldo på Ibiza med familien

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close