Gik fra hinanden i april: Nu har de begge fået nye kærester

Channing Tatum og Jenna Dewan gik fra hinanden i april.

Channing Tatum og Jenna Dewan gik fra hinanden i april.

(Foto: MEGA)

Det kom som lidt af et chok for Hollywood, da Channing Tatum og Jenna Dewan tilbage i april annoncerede, at de var gået fra hinanden.

I ni år var de nemlig et af de stærkeste par i Hollywood, og bare få dage inden meddelelsen om bruddet, havde de været sammen på den røde løber ved Kids Choice Awards. 

Parret blev endeligt skilt i sidste måned, og nu ser det så ud til, at de begge har fundet kærligheden igen.

Det har i lidt over en måned været kendt, at Channing Tatum var begyndt at date sangeren Jessie J. 

Nu har han så taget skridtet videre i deres forhold. 

Channings datter Everly har nemlig mødt fars nye kæreste. Forleden var hun nemlig med, da Jessie J gav koncert i Los Angeles. 

Artiklen fortsætter efter billedet


Channing bærer datteren Everly ind af bagindgangen til Jessie J's koncert i torsdags. (Foto: MEGA) 

Allerede da det kom frem, at Channing var begyndt at date Jessie J, påpegede britiske Daily Mail, at Jessie J rent udseendemæssigt ligner Jenna Dewan ekstremt meget. 

Artiklen fortsætter efter billedet


Til venstre ser vi Jenna Dewan, og til højre er det Jessie J. (Foto: MEGA)

Selvom Channing altså har fundet sammen med en Jenna Dewan-klon, så er hun heldigvis også kommet videre med sit liv.
 
Ifølge Entertainment Tonight er Jenna Dewan nemlig begyndt at date skuespilleren Steve Kazee. 
 
De to er blevet spottet sammen flere gange de seneste uger, og forleden kunne de ses i hed omfavnelse, da de var på en romantisk date i Palm Springs. 
 
Artiklen fortsætter efter billedet af Steve Kazee

Parret valgte selv at fortælle, at de gik hver til sit tilbage i april. På deres respektive Instagram-profiler delte de en tekst, hvori de skrev, at de havde besluttet at lade sig separere.

- Vi blev dybt forelskede i hinanden for mange år siden og har været på en magisk rejse sammen. Intet er ændret i forhold til, hvor meget vi elsker hinanden, men kærlighed er et smukt eventyr, der sender os i forskellige retninger i tiden, der kommer. Der er ingen hemmeligheder eller saftige begivenheder bag vores beslutning - blot to "bedste venner" som er blevet klar over, at det er tid til at give hinanden rum til og hjælpe hinanden med at leve så lykkelige liv som muligt. Vi er stadig en familie og vil altid være kærlige, dedikerede forældre for Everly, skrev parret.

- Vi kommer ikke med yderligere kommentarer ud over denne fælles udtalelse, og vi takker jer på forhånd for at respektere vores families ønske om retten til et privatliv. Kærlighed til alle, Chan & Jenna, afsluttede parret.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close