Kourtney Kardashian: Jeg er gravid

Nu kommenterer den ældste Kardashian-søster så graviditetsrygterne, det skriver Daily Mail.
Det sker i et interview med modemagasinet Grazia, hvor hun chokerer bladets journalist ved at udbryde:
- Jeg er gravid!
Journalisten tilføjer dog i artiklen, at "efter en lang pause... så forsikrer hun mig om, at hun joker".
Rygterne om, at Kourtney Kardashian også skulle vente sig kommer i kølvandet af, det først kom frem, at Kim Kardashian og Kanye West via en rugemor bliver forældre for tredje gang til januar. Så kom det frem, at Jenner/Kardashian-klanens yngste, 20-årige Kylie Jenner, venter sit første barn med kæresten Travis Scott.
Som om det ikke var nok, kom det et par dage efter frem, at Khloé Kardashian også ventede sig med kæresten Tristan Thompson.
Det ville derfor være oplagt, at Kourtney Kardashian følger trop, men ifølge hende selv kommer det altså ikke til at ske.
Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Kourtney Kardashian med kæresten Younes Bendjima til modeugen i Paris i slutningen af september 2017. Foto: All Over Press.
Kourtney Kardashian har i forvejen Mason på syv, Penelope på fem og Reign på to med Scott Disick, som hun dannede par med on/off fra 2007 til 2015.
Hun danner par med modellen Younes Bendjima, som hun har datet siden marts
I galleriet kan du se Kardashian-familien gennem 10 år.