Hollywood19. januar 2018

Kim Kardashian om rugemor: Det var hårdt

Den nybagte realitystjerne Kim Kardashian fortæller, at det ikke var let at lade en rugemor bære hendes tredje barn, der kom til verden mandag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8.25475966.jpg
 Foto: All Over

Mandag blev kendisparret Kim Kardashian og Kanye West forældre til deres tredje barn efter en graviditet, der var noget usædvanlig for parret.

Det var nemlig ikke 37-årige Kim Kardashian, der havde båret parrets datter. Kendisparret havde således valgt at lade en rugemor gennemføre graviditeten.

I et blogindlæg fortæller Kim Kardashian, at var en mærkelig og hård følelse ikke at have båret sit eget barn i ni måneder.

- At have en rugemor er i den grad anderledes, og alle, der siger eller tror, at det er lettere, er helt forkert på den, fortæller Kim Kardashian ifølge News i et indlæg på sin hjemmeside.

- Folk tror, at det er lettere, fordi du ikke skal forholde dig til fysiske ændringer af din krop, smerter eller komplikationer i forbindelse med fødslen, men for mig var det hårdt ikke at bære mit eget barn, særligt efter at jeg bar North og Saint, skriver hun videre.

Kim Kardashian og gemalen valgte en rugemor, efter at Kim Kardashian oplevede problemer under sine to tidligere graviditeter.

https://imgix.seoghoer.dk/kim_og_kanye.jpg
 (Foto: All Over)

Et lykkeligt forældrepar fotograferet i dagene efter deres tredje barns fødsel. Den lille pige har vi endnu til gode at se. Foto: All Over

Under graviditeten med North West, som blev født i juni 2013, udviklede hun svangerskabsforgiftning, mens hun oplevede problemer under fødslen af sønnen Saint West to år senere.

Derfor besluttede kendisparret at benytte sig af en rugemor i forbindelse med tredje graviditet. Sidste sommer kom det frem, at rugemoren fik 45.000 dollars fordelt over 10 måneder for at have båret den lille prinsesse. Det svarer til en "månedsløn" på 30.000 kroner.

- Jeg er taknemmelig for moderne teknologi og for, at noget som dette overhoved kan lade sig gøre. Det er ikke for alle, men jeg ovenud elsker min rugemor, og det her var det bedste oplevelse, jeg nogensinde har haft. Vores rugemor gav os den største gave, man kunne ønske sig, fortæller Kim Kardashian og tilføjer:

- Vi følte også knyttet til vores barn med det samme, og det er som om, at hun har været hos os hele tiden. Vi er så begejstrede over langt om længe at byde hende velkommen hjem, tilføjer det stolte, nybagte mor.

Kim Kardashian og Kanye West har endnu ikke afsløret, hvad den lille ny skal hedde – og de har heller ikke givet deres nysgerrige fans et glimt af den lille prinsesse endnu. Til gengæld kunne de mandag afsløre, at det var en sund og velskabt prinsesse, der kom til verden med en kampvægt på omkring 3.300 gram.

Selv om Kim Kardashian og Kanye West formentlig har masser af babyudstyr derhjemme, har de alligevel haft pengepungen fremme forud for familieforøgelsen. Ifølge Daily Mail har parret den seneste tid brugt millioner af kroner på babyudstyr til den lille prinsesse.

https://imgix.seoghoer.dk/boernene.jpg

Kim Kardashian med sønnen Saint West på armen og datteren North West ved sin side. Foto: All Over

Kim Kardashian og Kanye West har angiveligt shoppet for 3,3 mio. kr. til babyen, inklusiv en gyngehest dækket i Swarovski-krystaller og en Louis Vuitton-bamse til 1 mio. kr.

Blandt har forældreparret købt verdens dyreste sut, der med en pris på svimlende 583.000 kroner kunne få de fleste nybagte forældre til at dejse om. Den er naturligvis håndlavet i 18 karat guld - og navnet på den lille guldklump kan selvfølgelig blive indgraveret i sutten.

Udover den dyre sut har stil-ikonet shoppet en garderobe til den kommende lillepige for 600.000 kroner, og så har hun købt en vugge fra Dolce Notte til over 30.000 kroner.

Parret er dog ikke kendt for kun at blive millioner af kroner, når det kommer til babyudstyr.

Samme trang til at have den store pengepung fremme kunne også ses, da parret sagde ja til hinanden ved deres overdådige bryllup tilbage i maj 2014. De havde således lejet renæssance-fortet Forte di Belvedere i Firenze, som dannede rammen om både vielsen og den efterfølgende fest.

De 200 gæster kunne sætte sig til rette ved et 70 meter langt marmorbord og nyde både hinandens selskab og en middag, der (nærmest ikke overdådigt) bestod af tortellini, bøf, kylling og jordbæris.

Inden da havde de dagen før dagen lånt Ludvig den 14.s imponerende renæssance-slot Versailles-slottet til at holde den obligatoriske prøvemiddag, hvor tryllekunstneren David Blain lige optrådte og underholdt.

Kim Kardashian og Kanye West (billeder af dem sammen gennem årene)

Sponsoreret indhold