Hollywood3. oktober 2018

Justin Bieber præsenterer Hailey Baldwin som "sin hustru"

Justin Bieber og Hailey Baldwin kalder hinanden for mand og kone
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega276898_033.jpg
 Foto: MEGA

I går bekræftede amerikanske TMZ, at Justin Bieber, 24, og Hailey Baldwin, 21, var blevet gift, da de den 13. september blev set sammen på rådhuset i New York City.

Og nu bekræfter parret selv, at de er blevet mand og kone - sådan da...

Det unge par var i weekenden et smut forbi popprinsens hjemstavn Ontario i Canada, hvor Stratford Perth Museum netop nu er aktuel med en udstilling om Biebers karriere.

Windsor Star fortæller, at museets personale skrev på Instagram, at Bieber "meget elskværdigt præsenterede Hailey som sin hustru".

Hailey Baldwin efterlod også en hilsen i museets "gæstebog", som Stratford Perth Museum delte på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Vi var så glade for at have så hjertevarm og speciel gæst på besøg på museet igår (sammen med hendes meget specielle husbond), skriver museet til Hailey Baldwins håndskrevne hilsen.

Siden Justin Bieber og Hailey Baldwin i midten af september blev set på rådhuset i New York City, havde de amerikanske medier ikke kunne blive enige om, hvorvidt den 24-årige popprins og den 21-årige model var blevet gift eller ej.

Det amerikanske ugeblad People havde siden det unge pars rådhusbesøg fastholdt, at de var blevet mand og kone, mens TMZ gang på gang skrev, at det ikke var tilfældet endnu.

I går trak TMZ dog i land og bekræftede, at parret BLEV gift, da de 13. september blev set ved et såkaldt "Marriage Bureau" på rådhuset i New York City.

TMZ fortalte, at Bieber og Baldwin havde præsten klar, da de var på rådhuset i New York City.

Manden, der viede det unge par, hedder Jeffrey Quinn, og han er lærer på Nyack College, der ligger i nærheden af rådhuset, hvor parret blev gift.

Ifølge TMZ' oplysninger var parrets vidne vennen Josh Mehl, som også kommer i Biebers kirke Churchome i Los Angeles.

Det er tidligere kommet frem, at parret ikke har fået udarbejdet og underskrevet en ægteskabspagt, der skal sikre deres formuer i tilfælde af en skilsmisse.

En kilde fortalte til TMZ, at Justin Bieber var så forelsket, at han ikke så en nødvendighed i at sikre formue.

Ifølge Celebrity Net Worth er "What Do You Mean?"-sangeren god for intet mindre end 1,7 mia. kr., og ifølge Forbes tjente popprinsen i 2017 svimlende 532 mio kr.

Hailey Baldwin er ifølge Celebrity Net Worth "kun" god for 12,7 mio. kr., men Bieber har altså intet gjort for at sikre sin formue, i tilfælde af at de to unge stjerner skulle gå hen og blive skilt.

Ifølge TMZ' oplysninger har parret planer om at holde et decideret bryllup, men rent juridisk er de altså allerede mand og kone.

Sponsoreret indhold