Hollywood25. december 2018

Helena Christensen fylder rundt: Hot 50-årig

Danmarks lækreste eksportvare Helena Christensen runder i dag et halvt århundrede i bedre form end de fleste.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/helena_christensen_2_0.jpg
 (Foto: Triumph)

Det er næsten ikke til at tro, men den dansk-peruvianske skønhed Helena Christensen runder milepælen 50 år i dag den 25. december.

Flere år før der var tænkt på nutidens danske topmodeller som Nina Agdal og Josephine Skriver, regerede Helena som Danmarks ubestridte catwalkfrækkert nummer ét.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/helena_christensen_0.jpg
 (Foto: MEGA)

I 1989 på catwalken i London – bare et år efter at hun vandt titlen Miss Danmark og startede sin internationale modelkarriere. (Foto: MEGA)

Eventyret begyndte i 1988, da hun vandt Miss Danmark og fortsatte som Danmarks repræsentant ved Miss Universe, som blev et springbræt til en international modelkarriere.

Og som bare 18-årig skiftede hun Amager ud med modemetropolen Paris.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/helena_christensen_2_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Smækbukser har også altid passet perfekt til Helena. (Foto: MEGA)

Topløst gennembrud

Siden har hun været fast ansigt på magasinforsiderne samt såkaldt ”engel” for lingerifirmaet Victoria’s Secret sammen med andre 90’er-legender som Tyra Banks, Karen Mulder og Daniela Peštová.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/helena_christensen_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Yeeha! Timeglasfiguren var helt intakt i 1997. (Foto: MEGA)

Den helt store berømmelse uden for modelverdenen kom dog i 1991, da hun optrådte topløs i musikvideoen til Chris Isaaks sang ”Wicked Game”. Videoen blev senere optaget på MTV’s liste over de mest sexede musikvideoer gennem tiden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/helena_christensen_og_rasmus_walther.jpg
 (Foto: MEGA)

Oh la la! Bikinikroppen er helt i top. Her ses modellen i 2006 med sin daværende danske romance Rasmus Walter. (Foto: MEGA)

I midten af 90’erne datede Helena Christensen den australske INXS-forsanger Michael Hutchence, som kort tid efter deres brud i 1997 hængte sig selv på et hotelværelse, hvilket tog hårdt på skønheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/helena_christensen_og_michael_hutchence.jpg
 (Foto: Aller Media)

Den danske topmodel havde et meget omtalt forhold til den australske musiker Michael Hutchence fra INXS, men kort før hans død i 1997 gik de to fra hinanden. (Foto: Aller Media)

Kort efter fandt hun dog sammen med Norman Reedus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/norman_mingus_og_helena.jpg
 (Foto: MEGA)

Skuespilleren Norman Reedus, 49, og Helena var sammen fra 1998 til 2003 – og sammen fik de Mingus. (Foto: MEGA)

I 1999 fødte den smukke dansker deres søn Mingus Lucien Reedus, som selv fik debut på catwalken sidste år og tilmed har en slående lighed med sin mor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mingus_reedus.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

De gode gener lever videre i sønnen, 19-årige Mingus Lucien Reedus. (Foto: Ritzau Scanpix)

Mor og søn bor sammen i New York.

De har i de senere år haft selskab af on-/off-kæresten guitaristen og sangeren Paul Banks fra bandet Interpol.

Sponsoreret indhold