Gwyneth Paltrow må punge ud efter vagina-æg-skandale

Gwyneth Paltrow skal af med 900.000 kroner efter ulovlig markedsføring af vagina-æg.

Gwyneth Paltrow skal af med 900.000 kroner efter ulovlig markedsføring af vagina-æg.

Foto: Mega

 
 
Skuespillerinden Gwyneth Paltrow må til lommerne efter at hendes handelsselskab Goop er havnet i lidt af en skandale.
 
Goop har solgt vagina-æg, som slet ikke levede op til lovprisningerne i markedsføringen.
 
 
Derfor må Paltrows selskab af med en sum på 900.000 kroner, efter at der er indgået forlig i en sag, hvor Goop og Paltrow var blevet sagsøgt for ulovlig markedsføring af vagina-æggene.
 
Distriktsadvokaten i Santa Clara i Californien skriver, at Goop-produkterne – æggeformede sten som er udformet og designet til at blive stukket op i vagina - er blevet markedsført med påstande om, at de blandt andet har en positiv effekt på hormonbalancen, menstruationscyklus og blærekontrollen.
 
Sagsanlægget omfatter også en olieblanding, som Goop markedsfører som et middel mod depression.
 
 
Distriksadvokaten lægger i sin afgørelse vægt på, at myndighederne ønsker at beskytte borgerne mod virksomheder, som lover en sundhedsmæssig effekt ved brug af produkter, selv om der ikke foreligger nogen som helst forskning, der godtgør de lovede resultater.
 
Goop har nu indvilget i at refundere pengene til de forbrugere, der har købt vagina-æggene og olieblandingen.
 
 
Man kan dog fortsat købe æggene på selskabets hjemmeside, hvor der står, at de kan fremme den seksuelle energi, øge de feminine sider hos brugerne og give en flot aura.
 

Gwyneth Paltrow anbefaler at skylle numsen med kaffe

 
Det er ikke første gang, at Gwyneth Paltrow og hendes selskab har fået kritik for lige lovlig fantasifuld omgang med fakta i forbindelse med kvinders underliv.
 
Paltrow har anbefalet, at kvinder damper deres skeder i en behandling kaldet "Mugworth V-Steam".
 
 
Den anbefaling mødte stor modstand hos gynækologer.
 
 
Ifølge The Guardian mener gynækologerne, at dampbehandlingen kan forstyrre den naturlige ph-balance i skeden og i slemme tilfælde forårsage ganske alvorlige brandskader.
 
Paltrow har også tidligere - som et sundhedstip - anbefalet at skylle numsen med kaffe
 
 
En repræsentant siger til Bloomberg, at de er uenige i afgørelsen i sagen om vagina-æggene, men at de betaler for hurtigt at lægge sagen bag sig.
 
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close