Gitte Nielsen om fødslen: Kvikt kejsersnit
Gitte Nielsen har givet rigeligt bryst i sit liv.
Det fortæller hun i et nyt interview med det britiske ugeblad HELLO!
Hun fødte som bekendt datteren Frida i juni, og i juli fyldte hun 55 år.
Den nærmest mirakuløse graviditet og fødsel gav Gitte en slags ny berømmelse i hele verden. Mange troede simpelthen ikke deres egne øjne, da de så billederne af den højgravide tidligere fru Stallone.
Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...
Sådan så det ud, kort efter at Gitte fødte Frida ved kejsersnit. (Foto: Instagram (Gitte Nielsen))
Men gravid var hun, og hun fødte ved kejsersnit.
– Det gik meget hurtigt, det tog omkring ti minutter at åbne maven, og bum! Der var hun. Jeg blev øjeblikkeligt forelsket, siger Gitte.
Nu viser Brigitte Nielsen sin krop frem
Ammer ikke
Danskeren har i forvejen fire voksne børn: 34-årige Julian fra ægteskabet med Kasper Winding, 28-årige Killian med Mark Gastineau, samt 25-årige Douglas og 23-årige Raoul fra ægteskabet med Raoul Meyer. To af de fire børn har hun selv ammet, men denne gang valgte hun ikke at give bryst til Frida.
– Jeg valgte at lade være, fordi jeg arbejder, og jeg talte med lægen, og han sagde, at pulvermælk er lige så godt i dag. Jeg ammede to af mine børn, og to gjorde jeg ikke, men jeg havde nok mælk til at amme 1000 børn. Jeg var som et brusehoved, jeg sprøjtede mælk overalt, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Siden 2006 har Gitte været gift med Mattia Dessi. Nu er parret også forældre. (Foto: Dan Mariegaard)
Gitte Nielsens vilde liv
54-årige Brigitte Nielsen forsøgte at blive gravid i ét år – ville ikke have lægehjælp
I interviewet med HELLO! fortæller hun også, at hun sammen med sin 39-årige mand Mattia Dessi allerede i 2006 besluttede sig for at fryse æg ned. Dog blev de advaret om, at der kun var omkring fem procents chance for, at der ville komme et barn ud af fertilitetsbehandlingen. Desuden meddelte lægerne, at selv hvis Gitte skulle blive gravid, ville der være høj risiko for, at hun tabte barnet.
Derfor må man sige, at Frida i den grad er en mirakelbaby.